fredag den 14. marts 2014

Om at skrive anmeldelse

Om at skrive
- en forfatters erindringsbog om håndværket

Forfatter: Stephen King
Genre: Halv biografi, halv skriveguide
Målgruppe: Alle
Udgiver: Hr. Ferdinand

Tak til Hr. Ferdinand for anmeldereksemplaret















Long live the King” lød lovprisningen fra Entertainment Weekly ved udgivelsen af Kings Om at skrive. Om at skrive handler om, hvordan en af vor tids største forfattere er blevet til – om en cocktail, hvis primære ingredienser er blod og sved. Men det handler også om tårerne; om hvordan Kings trang til at skrive hjalp ham genne følgerne af en fatal bilulykke i 1999, som nær havde kostet ham livet. Og sidst men ikke mindst fortæller King os alle, at der er muligt; du kan skrive.


Om at skrive er både en biografi og en skriveguide. Den er ca. 50/50 delt op. Jeg har ikke læst noget af Stephen King før, så det siger lidt sig selv at jeg selvfølglig mest nød at læse skriveguide. Dermed sagt så synes jeg virkelig biografien var interessant. Især fordi man får et indblik i forfatteren. Jeg elsker altid at læse forfatterbiografier, også af en forfatter jeg ikke normalt læser, for det er simpelthen så inspirerende for sådan en som mig der elsker at skrive.

Jeg ville have ønsket at skriveguiden havde været længere, men nogle af de råd og kloge ord som Stephen King kom med fik mig næsten op af stolen og råbte: 'NEMLIG!' Eller: 'Kæft hvor er du klog King.' Han har en fantastisk måde at stille tingene op på.

Man skulle tro at jeg snart har læst alt hvad der er at læse om, i emnet at skrive. Jeg har læst et utal af bøger om det at skrive, og når jeg siger et utal, så mener jeg mellem 25-40 bøger. (At der så er rigtig langt fra viden til udførelse, er så en anden snak) Men King formår virkelig at stille tingene anderledes op, og vi undgår alle disse kedelige standart tekster som står i samtlige andre skriveguides. King skriver lige det han føler der er vigtigt at skrive om. Han skriver ikke om grammatik eller fortællervinkel. Han fortæller i stedet om hvordan sproget virker på læserne og så giver han bl.a., bagerst i bogen, et eksempel på hvordan han har redigeret en af hans egne tekster og grunden til hvorfor han har rettet de enkelte ting.

Det er lidt som at sidde med han over skulderen, at læse den her bog. Vi får indblik i det helt professionelle og rå som vi ellers aldrig nogensinde ser i de typiske skriveguides. Her tænker jeg især på de skriveguides hvor man føler, at man læser en samle-selv guide, hvor man i princippet kunne erstattet ordet bog med ordet IKEA bord. De skriveguides som ligger en fin og nydelig plan som ikke holder en meter når man først kommer i gang.

Om at skrive føles mere som din ven, fordi den fortæller dig sandheden: at det at skrive ikke er en lige vej. At det at skrive mange gange er ødelæggende, men stortset altid er det hele værd, hvis man når dertil altså…. Det er da en hel del bedre end den perfekte guide der får dig til at få det dårligt over at du ikke selv kan overskue alle de 1000 ting, som der skal til for at det hele er perfekt.

Så den her bog er virkelig i en klasse for sig når det kommer til skriveguides. Skøn bog! Læs den! :0)
SHARE:

3 kommentarer

  1. 'On Writing' (den engelske udgave) var den første bog om skrivning, jeg læste. Det er efterhånden en del år siden, men kan godt huske den dér NEMLIG-følelse ;)

    Jeg tror stadig, at det er den bedste skrivebog, jeg har pløjet mig igennem. Ud over 'Roberts Rules Of Writing: 101 Unconventional Lessons Every Writer Needs to Know', som jeg også har været ret glad for. Har du læst den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er helt sikkert også kommet op blandt mine fortrukne skrivebøger. Nej jeg har faktisk ikke læst Roberts Rules of Writing, endnu, men jeg har den til at ligge som e-bog, og havde planer om at læse den i år. Især fordi jeg har hørte dig rose den på skriveferien. :0)

      Slet
    2. Robert's Rules' er en af den slags bøger, der giver mig lyst til at sætte mig til computeren og skrive løs efter endt læsning. Eller, det gjorde den i hvert fald sidst :) Den er dejligt konkret og opdelt i superkorte, overskuelige afsnit.

      Chuck Wendigs '500 Ways To Be A Better Writer' er også ret fed. En af de sjovere skrivebøger! Men hans skrivestil er ret speciel, så man skal ikke være bange for bandeord ... ;)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig