tirsdag den 1. april 2014

Arven anmeldelse

Arven

Forfatter: Kathrine Webb
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Legacy
Genre: Historisk
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Cicero


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret, se også deres facebook side her












To søstre. En tragisk hændelse. En familiehemmelighed, der ikke kan forblive begravet.
Søstrene Erica og Beth er vendt tilbage til det hus, de tilbragte så mange idylliske sommerferier i som børn. De står til at arve det nu vinterkolde hus efter mormoren, hvis de vel at mærke går med til at bo der. Da Erica rydder op i mormorens gemmer, finder hun et foto af oldemoren Caroline med et ukendt barn, der sætter hende på sporet af en familiehemmelighed. Samtidig begynder også foruroligende minder fra Ericas egen barndom at dukke op til overfladen. Minder om mormoren, der var en bitter kvinde, opfyldt af et mørkt had. Og minder om fætteren Henry, der en sommerdag forsvandt sporløst. Beth ønsker at opgive huset og vende tilbage til hverdagen, men Erica borer ufortrødent i fortiden, og snart må de begge stå ansigt til ansigt med fortidens synder.




Arven er en skøn historisk slægtsfortælling, som følger to forskellige generationers liv i to forskellige tidsperioder. Jeg elsker den type genre, særligt fordi at man ligesom i Arven ofte opdager hvor meget ens handlinger rent faktisk betyder for ens senere generationer eller nuværende omverden. Jeg synes det er så utrolig fascinerende.

Katherine Webb skriver fantastisk. Hun formår at ramme begge historiske perioder, og sprede stemningen ud over papiret til glæde for læseren. Plottet snor sig på fineste vis mellem komplekse karakterer og deres forhold til hinanden. Historien starter en smule langsomt, men jeg var nu grebet ret hurtigt og plottet er bare skønt når det først kommer i gang.

Jeg læser altid en bog bedst, når jeg læser den gennem øjnene på hovedpersonen, men det havde jeg det lidt svært ved her. Arven har endda to hovedpersoner, men jeg følte ikke rigtig jeg havde lyst til at identificere mig med Caroline, og der var heller ikke meget for mig at hente ved Erica. Men selvom den ikke greb mig helt fuldstændig så elskede jeg at læse den. Uden tvivl. Og jeg har helt sikkert lyst til at læse endnu mere af Katherine Webb.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Sikke en fin anbefaling! Jeg kunne snildt finde på at samle bogen op efter din skønne anmeldelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg rigtig glad for at høre. :0) Jeg tror helt sikkert du vil kunne lide den som en lidt let læsning.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig