Gregor og det tavse varsel
Forfatter: Suzanne Collins
Serie: Underland Chronicles #4
Genre: Fantasy
Målgruppe: 8-12 år
Udgiver: Gyldendal
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret
Musene er begyndt at forsvinde fra Underlandet, og den unge dronning Luxa er fast besluttet på at finde ud af hvorfor. Gregor slutter sig til hende, og sammen tager de dybt ind i Underlandet for at finde svaret. Men det eneste, de finder, er døde mus i massevis. Det viser sig, at Bødlen – den lille hvide rotte, hvis liv Gregor reddede engang – har en finger med i spillet.
Man ved altid hvad man får når man har en Suzanne Collins bog i hånden. Man får spænding, skønne karakterer, fantasifulde historier og masser af action. Det er simpelthen sådan en skøn sammensætning for både drenge og piger. Samtidig er sproget let og behageligt at gå til.
Man kan sagtens mærke at vi er ved at nærme sig slutningen på serien, for der bliver ikke introduceret noget nyt til hovedplottet. Hvilket faktisk gør at Gregor og det tavse varsel bliver lidt en mellembog, og det til trods for at den ligesom de andre har en separat handling. Der sker bare ikke rigtig noget nyt, vi har lidt oplevet det før, bare i en anden variant. Effekten af det gør ikke så meget for børnemålgruppen, da de helst sikkert vil finde glæde i karakterne og spændingen. Men for de ældre publikum, som serien også har, der kan de godt risikerer at kede sig lidt indimellem.
Det er også min mindst fortrukne bog i serien indtil videre, men når man er fan af serie, så skal man have det hele med, og det er altid skønt at være i selskab med de skønne papirlevende karakterer.
Ingen kommentarer
Send en kommentar