Forfatter: Diana Gabaldon
Serie: Outlander #1
Genre: Historical / Timetravel / Romance
Målgruppe: Voksne
I øjeblikket er Outlander i gang med at blive filmatiseret til en tv-serie.
The year is 1945. Claire Randall, a former combat nurse, is back from the war and reunited with her husband on a second honeymoon--when she walks through a standing stone in one of the ancient stone circles that dot the British Isles. Suddenly she is a Sassenach--an "outlander"--in a Scotland torn by war and raiding Highland clans in the year of Our Lord...1743.
Outlander har jeg hørt utrolig meget godt om, især at det skulle være en af nutids største kærlighedshistorier. Så det er jo helt klart en bog der skulle læses. Problemet er bare at den er ret så lang og jeg vidste i princippet ikke rigtig hvad den handlede om. Så det tog mig cirka kun 15 år at få den læst.
Jeg ved ikke om jeg i de 15 år kun har fået stærkere og stærkere forventninger, for jeg må tilstå at jeg sidder ret så skuffet tilbage efter at have læst Outlander. Hold da op… Bogen var på ingen måde som jeg havde forventet. Jeg vidste godt at den handlede om timetravel, men den handler bare om så meget mere end det. Først og fremmest er det en historisk kærlighedsroman.
Outlander har rigtig mange gode kvaliteter men omvendt kan jeg virkelig også godt være hård ved den. Jeg sad flere gange og tænkte.. okay, endnu et voldtægtsforsøg… gab… Efter at have tænkt det nogle gange sad jeg virkelig og ønskede at de ville lykkes for voldtægtsforbryderen, for så ville der i det mindste ske noget nyt.
Claire er en ret flad karakter, hun virker utrolig uvirkelig. Hun tænkte forbavsende lidt over konsekvenserne af timetravel eller noget som helst andet, og reaktioner var lidt en by i Rusland. Kort sagt så forblev hun fiktionel og hun fik aldrig nogensinde liv - ikke for mit vedkommende i hvert fald.
Outlander kom med nogle enkelte overraskelser ind imellem, men halvdelen af tiden man læser, der sidder man lidt og sover mellem linjerne.
Så jeg er splittet. Bogen har nogle gode kvaliteter men grundlæggende så forstår jeg ikke hvordan den serie er blevet så populær.
Åh, ja! Jeg kan ikke udstå den bog. Det er voldtægt-redningsmission om og om igen. Det er nærmest, det eneste der sker. Og måden hovedpersonen bare fortrænger sin mand på, og så engang imellem føler sig skyldig? Det er simpelthen ikke plausibelt!
SvarSletMen alligevel - der ér noget ved den. Den er jo hurtigt læst og sådan. Det er bare ikke rigtig mere end det.
Rigtig god anmeldelse, jeg er enig i hvert ord!
Tak. :0) Ja jeg er helt enig, jeg burde i princippet ikke kunne lide den fordi den ikke er plausibel, men der er bare et eller andet ved den. Men det er bestemt ikke nok til at jeg ville kalde den for en af de største kærlighedshistorier.
Slet