Forfatter: Paulo Coelho
Genre: Fantasy, klassiker
Målgruppe: Voksne
Every few decades a book is published that changes the lives of its readers forever. Paulo Coelho's The Alchemist is such a book With over a million and a half copies sold in Latin America and Europe, The Alchemist has already achieved the status of a modern classic. Now this charming fable has been translated into English to enchant and inspire an even wider audience for years to come.
Here is the magical story of Santiago, an Andalusian shepherd boy who yearns to travel in search of a worldly treasure as extravagant as any ever found. From his home in Spain he journeys to the markets of Tangiers into the Egyptian desert where a fateful encounter with the alchemist awaits him.
Wow.. jeg elsker de forord i den her bog!
Jep.. I know.. her har jeg læst en af de største og mest elskede historier, og så nævner jeg forordene. Men seriøst, forfatteren satte bare så meget på plads for mig med de ord. Det er ord han har skrevet mange år efter han skrev The Alchemist og på mange måder summer den mere eller mindre handlingen i historien op. Forordene er skrevet kort og ligetil, og selve historien er lidt ligesom en drøm vi skal til at træde ind i og ser og føler igennem hovedpersonen.
Det er en fantastisk historie. Virkelig tankevækkende, magisk og symbolsk. Den er skrevet fuldstændig perfekt. Altså, sådan rigtig perfekt. Det føles som om at hvert ord er sat helt rigtig.
Jeg giver den seks stjerner, fordi den er så fænomenal, original og jeg kan virkelig anbefale den.
Men det er ikke umiddelbart blevet til en favorit, og det er det ikke fordi jeg helt ærligt savnede en mere karakterdreven historie. Vi kommer ikke sådan rigtig ind på hovedpersonen. Og det kan jeg mærke betyder alverden for mig. Jeg savner historien ikke var præget af ham som person, for mig føles det lidt som om det kunne have været hvilken som helst anden person der gennemlevede det han gjorde. Måske er det meningen. Måske er det meningen at vi skal se os selv, men så lad os sige det på en anden måde. Jeg mangler mennesket. Jeg mangler noget personligt for at jeg selv kan blive draget personligt ind i historie. Og det er SÅ ærgerligt! Især fordi forordene bare ramte totalt!
Måske skulle jeg bare ikke have læst forordene først, for det ville nok have givet mig en mere epic følelse af hele historien. Jeg kom i hvert fald ikke rigtig i det der spirituel mode som bogen ellers gør så glimrende. Jeg blev nok faktisk spoilet for meget i forordene. Så mit råd, læs forordene bagefter.
Ingen kommentarer
Send en kommentar