lørdag den 21. juni 2014

Serier jeg ser #1 - House of cards

 



Jeg har rigtig mange gange nævnt House of Cards uden rigtig at sige andet om den end at den er fantastisk. Så efter min anmeldelse af den første bog, så savnede jeg også at kunne snakke lidt mere om tv-serien.

Når netflix åbner op får endnu en sæson af House of Cards, så bliver serien herhjemme set på rekord tid. Som en lang film faktisk. Jeg synes House of Cards er en geni-streg ud over det sædvanlige. Det er kvalitet og det er tankevækkende og det er sindssygt god underholdning.

Det er nok ikke nogen hemmelighed efterhånden, at jeg elsker historier med komplekse karakterer. Og hvis der er noget Francis Underwood - seriens hovedperson - er, så er det kompleks. Han er utrolig menneskelig og samtidig er han noget så umenneskelig, at det er helt fascinerende. Det første afsnit i første sæson ser vi at en hund bliver kørt over og Frank har situationen under kontrol. Han ender hundens liv uden tøven fordi det spare både hunden og dens mennesker for langvarig smerte. Sådan, så er scenen ligesom sat. Der bliver på ingen måder lagt fingre imellem nogen steder. Bare i den første scene ser vi både det menneskelige men også samtidige det umenneskelige der er Francis Underwood.





House of Cards handler om Francis (Frank) Underwood, der bliver snydt for en vigtig post i det hvide hus. Det finder han sig ikke i. Så serien handler kort og godt om at han kæmper sig til magten. Og det er altså virkelig ikke småting der skal til for at blive magtfuld i det hvide hus.

Kevin Spacey er en fabelagtig skuespiller, han spiller rollen helt utrolig godt. Selv sådan en ting som at hans karakter skal tale direkte til kameraet fungerer, og det er bestemt ikke normalen at det gør det. Jeg har i hvert fald ikke noget godt eksempel. Faktisk vil man helst undgå det fordi det river seerne ud af handlingen. Men Frank er bare så meget handlingen, så det fungerer rigtig godt.

En anden ting jeg elsker ved serien er at den er intelligent. Det er altså ikke en serie man kan halvsove til. Hvis man gør det, så kan man have meget nemt ved ikke at kunne følge med. Men nu sker der også sindssygt meget så hvis man sidder og halvsover til den, så er det nok ikke en serie man bør følge med i.

House of Cards slår alle de serier jeg ellers ser, selv endda Game of Thrones - og det vil jeg helst ikke indrømme fordi jeg først og fremmest er en fantasy pige. Men House of Cards er en storm der bare slet ikke vil slippe sig tag i mig og nogle gange hader jeg Frank og andre gange hader jeg at jeg ikke hader Frank, og det er det der gør det hele så dejlig kompleks.

Jeg kan kun virkelig anbefale serien, den er intet mindre end genial. Netflix har planer om at lave en sæson 3, og der går allerede rygter om at en sæson 4 er sikret.
SHARE:

6 kommentarer

  1. Jeg var ikke specielt imponeret over første sæson - det gik lige lovlig let for Frank, og jeg var utrolig træt af den emsige journalist, der gerne prostituerede sig for at få en god historie. Anden sæson kunne jeg til gengæld godt lide - her var der større fokus på politik og magtkampe, og her var en mere ond stemning. Det var lige præcis det, jeg forventede af serien. Min kære ægtefælle havde det lige omvendt, for han syntes, der var for mange usympatiske personer med i serien og manglede nogle at 'holde med'.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh.. ja jeg er heller ikke særlig stor fan af den emsige journalist som du så rigtig kalder hende. :0) Jeg er også utrolig glad for at de gav ham noget mere kamp i anden sæson, i forhold til første, men det generede mig ikke i sæson 1, men det var en skøn ændring i sæson 2. Jeg kan også sagtens følge din ægtefælle i at der som sådan ikke rigtig er nogen at holde med, og det plejer jeg også helst at skulle have, men af en eller anden underlig årsag gør det mig ikke noget i House of Cards.

      Slet
    2. Det er et stort plus, at Kevin Spacey er med - ham holder jeg med (næsten) uanset hvad ;-)

      Til gengæld har jeg det på samme måde som ham når det gælder Girls og Orange is the New Black - her kan jeg slet ikke snuppe hovedpersonerne.

      Slet
    3. Ja det er det. Det er svært ikke at "holde" med ham selvom han i bund og grund er utrolig usympatisk. I princippet burde det være sådan jeg havde det med breaking bad, men dem har jeg slet ikke "holde" med.

      Slet
    4. Ja, det er interessant, hvad der gør forskellen. I Breaking Bad sympatiserer jeg med hovedpersonen (+ makkeren) til trods for, at jeg er fundamentalt imod hvad de foretager sig.

      Slet
    5. Ja enig, det er virkelig mærkeligt hvad der gør det, måske skal der bare et enkelt karaktertræk til før at man kan forholde sig til det.
      Ja, :0) De laver nogle frygtelige ting i Breaking Bad godt nok!

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig