søndag den 24. august 2014

Vigtigheden af et flot cover


Nu er jeg jo grafiker, og jeg har skrevet forbavsende lidt om covers i forhold til at det er et emne der ligger mig utrolig meget på sinde. Jeg bliver irriteret på selvudgivere der ikke forstå at når de slækker på kvaliteten af forsiden så afspejler det kvaliteten af indholdet. Jeg kan rykke hårene af mig selv over at dem der har lavet coveret tydeligvis ikke har læst bogen eller forstået bogen. Og så ryster jeg på hovedet af forlag som ikke forstå at følge med tiden og stadig laver de gamle gyslige covers der sikkert virkede for 20 år siden. Og jeg kunne blive ved, og jeg kunne blive frygtelig faglig, men det skal jeg nok holde op med. Faktisk har jeg villet skrive det her indlæg længe, for jeg tror der er rigtig mange især nye forfatterspirer der undervurderer effekten af en forside. Men det er jo ret nemt for mig at sige at en forside eller en cover er enorm vigtig for en bog, så derfor har jeg været rundt og kigge på undersøgelser.

Der er fortaget rigtig mange forskellige undersøgelser om hvad det er der sælger en bog, og med alle undersøgelser så er det meget forskelligt hvad de kommer frem til. Fælles for dem alle er dog at forsiden har en enorm betydning. En gigantisk betydning. Ja faktisk er der rigtig mange af undersøgelserne der viser at det er det vigtigste salgsmiddel overhovedet. Endda vigtigere end et etableret forfatternavn eller bøger af kendte mennesker. Og det har alt at gøre med, som jeg skrev længere oppe, at vi vurdere en bogs kvalitet ud fra dens udseende. Og med rette faktisk. Hvis man er seriøs om sin bog og mener man har skrevet seriøs litteratur så er man da bestemt også interesseret i at det afspejles sådan. I de tilfælde hvor forfattere, forlag eller selvudgivere ikke finder det nødvendig, jamen så er der nok noget om snakken, så er den pågældende bog nok ikke værd at læse hvis ikke den er værd at lave et flot cover til. Så man kan altså godt bedømme en bog ud fra dens forside. 

Stil dig selv et spørgsmål: Hvor meget synes du din bog er værd? Vil du overlade den til en professionel grafikers hænder (bemærk ikke en illustrator.... her er der nemlig stor forskel – mange illustratorer kan ”kun” tegne og kan altså ikke det grafiske der er nødvendig for at sætte en bog rigtig op. Ja jeg har set mange eksempler hvor overskriften på bogen er presset godt op i hjørnet fordi illustratoren ikke skal have ødelagt sin flotte tegning. Og den holder jo ikke når man skal sælge en bog. Der er tekst og tegning et element som en helhed og ikke som to forskellige ting der skal holdes sseparate... ups, det var et sidespring, og lidt teknisk) eller vil du ligge den i hænderne på naboens søn der kan lidt med Photoshop? 

Selvfølgelig er der stor forskel når det kommer til smag, og hvad der får de forskellige til at købe, men man kan sagtens se forskel på et professionelt omslag og et amatør omslag. Effekten er at bogen ser billig og amatør-agtig ud, og det er der ingen forfatter med respekt for sin tekst der ønsker.

Og husk: Coveret afspejler 100% hvad du selv mener om din bog, og om læserne vil købe den.

Jeg har planer om en dag at vise en række eksempler, men jeg synes allerede den her post er ved at blive for lang. Og jeg ved at den vil blive dobbelt så lang når jeg begynder at tage eksempler med og forklare forskelle, så det laver jeg på et senere tidspunkt.
SHARE:

4 kommentarer

  1. Det indlæg vil jeg glæde mig til, det er virkelig vigtigt med et flot cover, og spændende at læse om :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt! Hvor er det dejligt at høre, for jeg elsker simpelthen næsten ikke noget bedre end at snakke om det emne. :0) Så jeg har planlagt et længere indlæg med eksempler. :0)

      Slet
  2. Som selvudgiver og selv-grafiker ser jeg da også frem til at længere indlæg om forsider. Jeg er amatør, men har det sjovt med forsideskabelse og prøver altid at lave noget, der fanger øjet og afspejler indholdet og stilen så godt som muligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid en fordel at være passioneret omkring at lave forsider, når man er "amatør", og så er det også mere sandsynligt at man skaber noget professionelt. :0) Men det er bare virkelig vigtig at man ikke bare "springer over" hvor gærdet er lavest, så spænder man i hvert fald ben for sig selv. Så det er kun fedt at du bruger meget tid på at lave dem. Og endnu mere fedt at du vil høre mere. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig