fredag den 5. september 2014

Eventyr, #bogbloggertræf og morgengaver

 
Jeg er vokset op med eventyr i alle afskygninger, både den bløde udgave af Brødrende Grimms eventyr, og den knap så bløde udgave. Jeg har set Disneys udgaver af eventyrene og jeg har selvfølgelig også læst danske H.C. Andersens eventyr, og det var allerede før mine teenage år. Jeg kan huske jeg ikke brød mig så meget om hans "Den lille havfrue" - jeg kunne bedre lide Disneys udgave.

Jeg har altid haft en forkærlighed for smukke ting. Smukke historier, kærlighed og fantasy-elementer. For mig er eventyr alt det og meget mere. Eventyr kan også afspejle de skræmmende realiteter i menneskelige sind, om de så er vidst i form af dyreskikkelser det gør jo bare det hele lidt mere interessant.

Derfor er det nok også meget naturligt at jeg fik lyst til at læse en frygtelig masse eventyr nu hvor jeg beskæftiger mig med emnet til bogbloggertræffet. Jeg er b.la. gået amok i disse tegneserie-udgaver.






Hvilket faktisk har skubbet min Austen tema måned lidt hen i september i stedet. Hvilken luksus at have så mange fantastiske bøger at læse på en gang.. suk jeg bliver helt stresset.

Men jeg har også to andre årsager til jeg helt vildt gerne vil læse eventyr ligenu. Nemlig pga. to af mine morgengaver fra min mand.

Andrew Lang har samlet eventyr fra rundt omkring i verden og samlet disse i en farverig serie kaldet "Coloured Fairy Books". Sidste år købte jeg den blå udgave i Barnes and Nobles Leatherbound Classics, men det var også den eneste de på daværende, og nuværende, tidspunkt har udgivet. Og det er vidst umiddelbart også en redigeret udgave til børn.







Så da jeg så de flotte, flotte udgaver folio society havde udgivet, ja så var jeg jo fuldstændig solgt. Så dem ønskede jeg mig jo selvfølgelig i morgengave, og heldigvis lyttede min mand ikke til alle andre (der selvfølgelig sagde at jeg ikke skulle have bøger), fordi han har erfaret mere end nogen anden at bog-gaver gør mig absolut mest glad. Og som han selv så enkelt formulerede det: "Selvfølgelig skulle du da have bøger."

Da han så stod med bøgerne i hånden havde han lyst til at bestille flere, fordi de er så enormt flotte ud. (Gid han havde lyttet til ham selv der.. suk.) Og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Sådan havde jeg det også selv, for jeg havde godt set for lang tid siden at der var noget der hed Folio Society bøger, men de solgte mig ikke helt på hjemmesiden, så da Rikke fra paperback castles viste de bøger hun havde fået derfra, ja så var jeg solgt. Især fordi jeg der opdagede the coloured fairy books af Andrew Lang. Men jeg ville ikke selv bruge penge på at købe dem, jeg ville ønske mig dem i stedet. Da jeg så stod med mine to morgengaver i hånden, så var jeg parat til at gå ind og købe flere med det samme, men tøjlede mig selv og lovede højt og helligt mig selv at købe et par stykke når jeg skal til London igen.






Her er the beauties. Som jeg så frygtelig gerne vil læse. Lige nu!! Så det tror jeg faktisk jeg vil. Jeg har ikke haft tid til det efter brylluppet og så var der bryllupsrejsen. Og man udsætter ikke sine største bogskatte for rejser hvis man kan undgå det. Men hvor er det dog skønt at jeg nu kan slappe af i selskab med disse skønheder.





Hvilket eventyr er jeres favorit?
SHARE:

6 kommentarer

  1. ÅHH jeg misunder dig de smukke udgaver fra the folio society! Jeg vil så gerne eje dem aaaaalle sammen :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også SÅ glad for dem! Det er helt ubeskriveligt, og jeg vil frygtelig gerne eje hele the Rainbow Fairy books. Så fine, altså! Men vi bliver vidst lidt ruineret tror jeg. :0)

      Slet
  2. Ej, hvor ER de helt vidunderligt smukke! Folio Society kan bare et eller andet med bogskønhed :)

    Og hvor er det dog skønt, at din mand kender dig så godt, at han vidste, at det var ligemeget hvad alle andre sagde :) Og (forsinket) tillykke med titlen som frue!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Det er helt mærkelig at hedde frue når man har været frøken så længe.

      Ja jeg har virkelig også været helt fantastisk heldig med mit mandfolk. :0) Det bedste er at han nu også er blevet helt forelsket i udgaverne. :0)

      Slet
  3. Åh nej, hvor er de altså bare fantastisk smukke. Hvad er det for en slags eventyr de indeholder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og at stå med dem i hånden gør virkelig kun oplevelsen større. Det er helt vildt.

      Den blå indeholder bl.a. de originale eventyr om Askepot , Aladdin, Rødhætte, Skønheden og udyret, Hans og Grethe.

      Den lyserøde indeholder nogle lidt mindre kendte eventyr, en af de mere kendte er snedronningen af H.C. Andersen.

      På Folio societys hjemmeside kan man se præcis hvilke eventyr der er i hvilke udgaver. Du kan komme direkte til bøgerne her: http://www.foliosociety.com/category/9319/andrew-lang-s-fairy-books

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig