Forfatter: Amanda Grange
Serie: Jane Austens Heroes #1
Genre: Romance, historisk fiktion
Sprog: Engelsk
Målgruppe: Voksne
Monday 9th September
""I left London today and met Bingley at Netherfield Park. I had forgotten what good company he is; always ready to be pleased and always cheerful. After my difficult summer, it is good to be with him again. ...""
The only place Darcy could share his innermost feelings was in the private pages of his diary...
Jeg kan mærke jeg har det lidt svært ved de her fanfictions som ligger for tæt op af Austens originale mesterværk. Mr. Darcy's Diary er ingen undtagelse, den fortæller historien om Stolthed og Fordom set med Mr. Darcys øjne og så i dagbogsform. Jeg ved ikke helt om jeg tror på han er en dagbogsperson, men den kunne man tilnøds godt sluge. Selvom det ikke er særlig historisk korrekt.
Amanda Grange opfinder scener og scenarier i Mr. Darcy's Diary, som vi ikke kender fra Austens historie, og jeg har utrolig svært ved at tage dem seriøs. Jeg kan på ingen måde genkende hverken Mr. Bingley, Caroline, Mr. Darcy, Elizabeth Bennet, ja og mange af de andre, som jeg har læst og elsket dem i Austens mesterværk. Måske er det fordi man selv danner sig et indtryk af dem, eller måske skal man bare ikke forvente at andre end Jane Austen selv kan skrive sine egne karakterer.
Ligesom med læsningen af Pride and Prejudice and Zombies, så vil jeg heller læse den originale historie. Og ligesom med zombie historien så sidder jeg og bliver en smule småsur og føler lidt at forfatteren spiller min tid.
Men igen så er der helt sikkert nogen der synes den her historie er en ekstra dimension af Stolthed og Fordom oplevelsen eller bare en guilty pleasure og bogen er også skrevet godt. Jeg savner bare personligt noget mere originalt, en historie der giver mig noget nyt, og ikke bare gengiver Austens historie (for det kan kun blive gjort som en dårlig kopi) og en større indlevelse i karakterne.
Som ven af Jane Austen og ejer af P. D. James fanfiction, "Døden kommer til Pemberley" over "Stolthed og fordom," kan jeg ikke umiddelbart være uenig i at forfattere kun med det yderste af neglene kan finde fæste for sådanne projekter. Der gives vel kun ét alibi: At kærligheden er så stor at man ikke kan lade være. Og så må man tage de tæv der følger med. Der ligger en vis letkøbthed i den slags projekter. For man lukrerer på at tusinder af læsere allerede kender Mr. Darcy, og heri ligger en fantastisk reklame. Læsere kan hermed ikke alene tælles blandt de velvillige men tillige blandt skeptikerne. Og kunne bogen mon sælges hvis den havde handler om alle andre ukendte end netop den berømte Austenhelt? At gå ind i Darcys hoved og tænke videre på hans tanker antyder en afgrundsdyb beundring for ham, og jeg tilstår at fristelsen til at lege med ikke er stor. Men det skal siges at P. D. James' "Døden kommer til Pemberley" er et tåleligt supplement. Venlig hilsen Flemming Dalsgaard
SvarSletDet er svært at fortænke nogen i at prøve at sælge deres bøger på andres historier, men det sætter jo også nogle ekstra forventninger som ikke er særlige gode for deres bøger. :0)
SletMit største problem med denne bog er næsten dagbogsformen - især når der bliver gengivet hele samtaler fra Austens orignale bog. For helt ærligt, hvem refererer hele samtaler i en dagbog?
SvarSletJeg synes dog, konceptet er hyggeligt og fuldstændig letlæst. Jeg kunne meget bedre lide Wentworths dagbog end Darcys - for hos Wentworth digter Grange i fri fantasi, og fortalte hvordan årene mellem Anne og Wentworths møder forløb. Det var lidt mere originalt end denne, hvor hun bare slavisk følger bogen. Men tæt på Austen kommer det nu næppe.
Nej enig, det er synd når de følger bøgerne slavisk for så er det alt for nemt at sammenligne med originalforfatteren og det kan man jo på ingen måde. Men jeg skal helt sikkert prøve at læse Anne og Wentworths historie på et tidspunkt.
Slet