Forfatter: Graeme Simsion
Serie: Don Tillman #1
Genre: Realisme, kærlighed
Målgruppe: Voksne
Fås på dansk hos Lindhardt og Ringhof: Projekt Rosie
Professor Don Tillman skal giftes. Han ved bare ikke med hvem ...
Det problem skal “Projekt Kone” hjælpe med at løse. Don har udformet et 16-siders langt spørgeskema for at finde den perfekte partner. Hun skal helt sikkert ikke være ryger, drikke alkohol eller komme for sent til aftaler.
Rosie Jarman gør alle disse ting. Hun har også temperament, er smuk og intelligent. Og hun er selv i gang med en eftersøgning, efter sin biologiske far - en eftersøgning, som Don, der er professor i genetik, måske kan hjælpe hende med.
“Projekt Kone” lærer Don en række uventede ting: at længden på en øreflip ikke er fyldestgørende parameter for seksuel tiltrækning, og at det ikke nødvendigvis giver mening at spise hummer hver tirsdag. Og vigtigst af alt - at man ikke nødvendigvis selv finder kærligheden - den finder en.
The Rosie Project er en utrolig god, humoristisk kærlighedshistorie. Hovedpersonen som er en mand, Don, er utrolig klog, akavet og så er han fuldstændig sin egen. Han er altså utrolig nem at holde af og hans søgen på en kone, the wife project, er noget af det morsommeste jeg længe har læst. Den her bog er simpelthen herlig, og så er den skrevet fænomenal godt.
Man skal læse den her bog fordi man vil læse noget quirky og sjovt og man skal forvente at læse noget anderledes. For mange er bogen blevet en insta favorit. Det er den dog ikke helt for mig. Jo jeg nød den, og jeg grinede med karakterne, men for mig var den ikke rigtig mere end det.
Jeg er også en smule ærgerligt over at jeg ikke synes slutningen helt hænger sammen med resten af bogen. Eller det gør den egentlig nok, men jeg synes den er lidt for hurtig og akavet afsluttet, men historien er generelt meget akavet, så det hænger jo meget godt sammen.
Selvom historien er meget karakterdrevet, så følte jeg det stadigvæk lidt svært at komme ind på både Don og Rosie. Så for mig var den her bog lidt mere som at læse om naboens historie og altså ikke noget der skete for mig som læser. Der var en distance som jeg har svært ved helt at sætte fingre på, og det var lidt den samme jeg oplevede da jeg læste Eleanor og Park.
Selvom bogen er en del af en serie, så står den første bog så alene, at man ikke behøver læse den næste bog i serien.
Ingen kommentarer
Send en kommentar