Jeg har en frygtelig lang læseliste bare på Goodreads, og
alle de 1000 bøger er nogle bøger jeg gerne vil læse. Så hvordan vælger jeg
hvilken bog jeg skal læse?
Jeg prioritere selvfølgelig de bøger jeg får til
anmeldelse, og ellers læser jeg gerne aktuelle bøger. Bøger som er oppe i
tiden, hypede bøger eller bøger hvis filmatisering går i biografen. Og så læser
jeg selvfølgelig lidt efter min udfordringsliste, som fungerer som en slags
reminder for mig ”Du vil gerne læse mig,
husk det.” Derudover vil jeg gerne sige at det er tilfældigt.
Det er det faktisk også, men jeg har bidt mærke i at jo mere
jeg ser en pågældende bog jeg ønsker at læse på blogs, på nettet, eller i
nyhederne, jo mere får jeg lyst til at læse den. Hvilket jo selvfølgelig er
hele årsagen til hvorfor reklamer virker, men det er også noget af det der
selvfølgelig gør at vi bogbloggerer ofte ender med at læse de samme bøger på
samme tidspunkt.
Omvendt kan den også fjerne lysten. Man kan blive så
overeksponeret overfor en bog, at man hel taber lysten til at læse den også
selvom man måske har haft den på læselisten før den blev hypet. Nå jeg kan
mærke det ske, plejer jeg at lade være med at læse mere om bogen, og mentalt
lukke øjnene hver gang jeg støder på den, for hvis jeg gerne vil læse den så
skal hypen ikke bestemme om jeg får det gjort eller ej. Så stædig er jeg
nemlig. ;0)
Kan du genkende det
med at du ender med at læse pga. omgivelserne?
Ingen kommentarer
Send en kommentar