Lidt om dialoger

 Jeg elsker replikker, det er det der gør historien levende for mig. Og vi kender vel alle følelsen af irritation når en tekst bliver lidt for tung og beskrivende, og der er flere sider mellem dialoger. Jeg har en tendens til at læse alle ord i en bog, men jeg kender mange der hvis de finder bogen uinteressant, kun læser replikkerne, og så derved får hele handlingen med. Selvfølgelig mister man noget af stemningen på den måde, så dialoger vil aldrig udgøre hele bogen. Dialoger er som regel altid forbundet med fremdrift af handling. Men det er i høj grad også karakterbyggende.

Den måde vi taler til hinanden på siger meget om os og forholdet til dem vi taler. Og det skal dialoger på alle måder afspejle. Er det en mor der taler til sin søn, eller er det to ny forelskede, er det fjender eller noget helt andet måske? Alle mennesker taler forskelligt, prøv og se om du ikke kan få deres karakter til at skinne igennem hvordan de taler.

Det vigtigste når man skal skrive dialoger er at huske på at det skal skrives i talesprog og ikke skriftsprog – men med måde. For ren talesprog er fyldt med ord som øhh, såå, jo, altså osv. De skal selvfølgelig kun bruges med måde her. For vi vil gerne have at tekste er nem at læse, derfor er det også en god ide at skrive: ”sagde han med sydfynsk dialægt.. ” i stedet for at begive sig ud i at prøve at skrive ordene som de høres og ikke som de staves.

Hvilket leder mig vider til et andet rigtig godt tip. Nemlig, lad være med at skrive alle mulige forskellige udgaver af sagde. Igen gør det med måde. Gør det simpelt. Læserne er så gode at de slet ikke rigtig læser ordet sagde, og derfor stopper de op når ord som hvisker, gisper, skriger, råber, hviner mv. dukker op. Hvis du vil indikere at dine karakterer hvisker så brug kropssproget: ”Han sænker hovedet... jeg kan mærke hans åndedræt på mit øre.... osv. Men igen hvis du gør det hele vejen igennem bogen, så vil den blive alt for beskrivende, så se om du ikke kan indikere hvad du gerne vil gennem dialogen. Og det bedste råd er nok: At variere.