Christina Bonde interview

I forbindelse med bogbloggertræffet blev der stillet nogle spørgsmål til Christina Bonde, som hun så har sendt os arrangører til at lægge ud på vores blogs. Så de kommer her.


Christina Bonde har lige været aktuel med den sidste bog i Nattens sanger serien, som er en vampyrserie.

Hvor henter du inspiration til dine bøger?

Inspirationen henter jeg først og fremmest i mit eget personlige liv. Som regel skriver jeg om emner, der optager mig meget, eller som på den ene eller anden måde har påvirket det liv, jeg lever. Personlig indlevelse får, efter min overbevisning, det fiktive univers til at fremstå mere levende og troværdigt, og så brænder jeg for at skrive fantasy, der fortæller den dystre historie på et inderligt, poetisk sprog.

 

 

Har du altid vidst, at du ville være forfatter eller drømte du oprindeligt om en anden karriere?

Faktisk anede jeg ikke, hvad jeg ville. Jeg har altid elsket at skrive, men det med at blive forfatter virkede så uopnåeligt, at jeg aldrig overvejede muligheden seriøst. Humanismen har altid interesseret mig, hvorfor jeg valgte at læse til sygeplejerske. Men det var ikke mit ’kald’, som det er for mange sygeplejersker. Følelsen af at være landet på præcis den rette hylde kom først til mig den dag, jeg for alvor gik i gang med at skrive. Nu fortryder jeg kun, at jeg ikke sprang ud i det lidt før.

 

Er du forfatter på fuld tid? Hvis ja, hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du tog valget?

Nej, jeg er ikke forfatter på fuld tid. Ikke endnu. Men muligheden er, at jeg i perioder kan sætte mit selvstændige erhverv på standby, hvorved jeg kan skrive på fuld tid. Det er ikke nogen guldgrube at være dansk forfatter. Der skal arbejdes virkelig, virkelig hårdt, hvis man ligefrem skal kunne leve af at skrive, og presset må være enormt. Men for mig lever drømmen da i bedste velgående.

 

Hvad tænker du om konceptet bogbloggere? Har det ændret din karriere og dit syn på læsning?

Jeg synes, det er fantastisk, at der findes ildsjæle, som bare gerne vil dele ud af deres passion for litteraturen. Det er modigt at turde sige sin mening i det offentlige rum, og det er skønt og inspirerende at følge alle de anmeldelser og kreative indlæg, der bliver postet.

For mig har bogbloggerne betydet, at mit arbejde er blevet bedømt af et kræsent publikum. Det giver mig et realistisk billede af, hvordan mine bøger kan klare sig på det danske bogmarked og samtidig en bedømmelse af mit arbejde op imod forfattere, som jeg selv nærer dyb respekt for. Personligt ser jeg bogbloggerne lidt som en slags censorer, der skal bedømme mit eksamensprojekt. Som forfatter går man ofte til eksamen. Ikke mindst, har den omtale og opmærksomhed, som bogbloggerne skaber, en indflydelse, når det gælder markedsføring.

 

Læsning er blevet en meget offentlig ting. Vi bloggere deler vores anmeldelser og tanker om bøgerne på blogs, goodreads og sociale medier. Generelt ved ALLE, hvad alle mener om bøgerne. Føler du som skribent, at presset på dig er øget, fordi du pludselig måles og vejes på en anden måde?

Jeg prøver at lade være med at lade mig påvirke. Jeg gik ind i det her med en holdning om, at jeg ville følge min egen mavefornemmelse og skrive, først og fremmest, for min egen skyld. Jeg ændrer ikke min måde at skrive på, fordi ordene skal være offentlige eller skal behage mit publikum. Enten kan man lide, hvad man læser, eller også kan man ikke – det er en ærlig sag. Men det er da klart, at jeg forsøger at tage ved lære. Hvad er det læserne gerne vil have mere af? Hvad fænger?

Og jo, præstationsangsten stikker da også sit grumme ansigt frem for mig i ny og næ. Da jeg skrev Nattens Sanger, forestillede jeg mig aldrig, at der var nogen, som skulle læse historien – jeg skrev udelukkende for min egen fornøjelses skyld. Nu ved jeg, at mine historier måske vil blive læst, hvorfor jeg gerne vil gøre mig umage, og så ender man nogle gange med at spænde ben for sig selv i stedet. Essensen må være, at jeg bliver ved med at skrive, fordi det gør mig glad, og fordi jeg ikke kan lade værre. Hvis mine skriverier så tilmed er til glæde og inspiration for andre, så bliver det da ikke meget bedre.

 

Nogle af os holder selv af at skrive. Hvad gav dig idéen til din serie, og hvis du skulle give et råd eller to til os, der lige mangler den gode historie, hvad skulle det så være?

Når jeg skriver, så udspringer tanken altid af min interesse for et emne eller en ide, som jeg simpelthen ikke kan slippe, men i stedet må gennemarbejde og forfølge ved at lave research og beskrive mine opdagelser med mine egne ord. Ideen bag Nattens Sanger kom først og fremmest af min lyst til at skrive en vampyrhistorie, men også at se nærmere på skæbnebegrebet. Samtidig bar jeg rundt på en stor sorg, som jeg havde behov for at bearbejde. Ord er et magtfuldt redskab til selverkendelse.

Så mit bedste råd er: Lad værre med at påtage dig at skrive noget, som du ikke føler noget for. Det bliver aldrig ægte. Erkend, hvad det er, du brænder for at fortælle og byg din historie op omkring det. At være forfatter er en konstant søgen efter inspiration – efter åbenbaring. Start med at søge inde i dig selv.