onsdag den 5. november 2014

Indføring af bogkort i det nye år

Arnold Busck vil fra det nye år indføre bogkort i deres boghandlere landet over, som skal stå på hylderne mellem de fysiske bøger. Det har de gjort for at vise et større udvalg, som normalt ikke ville blive vist da boghandlerne naturligt nok ikke kan bestille alle bøger hjem. På bogkortet er det muligt at se omtale af bogen, pris, forside og stregkode. Altså i princippet det samme som man ville kunne se med en fysisk kopi. 

Det har jeg fornyligt læst i en pressemeddelse fra Arnold Busck, og jeg er vildt begejstret for ideen, så jeg synes lige jeg ville sige det videre. For på den her måde er det muligt at nå ud til flere personer, hvis man som forfatter måske ikke lige er Helle Helle eller andre store litterære navne.

Det er fedt fordi at noget at det der virkelig er mangelfulgt herhjemme i boghandlerne er det store udvalg, og på den her måde har de rent faktisk en chance for at ændre på det uden at skulle ligge i store økonomiske ruin.

Der er selvfølgelig et minus, man kan ikke tage bogen med her og nu, der går noget tid før boghandleren får den bestilt hjem. Og det bliver helt sikkert noget andet end at holde den fysiske udgave i hænderne, men jeg synes det er et rigtig godt initiativ, især for de målgrupper der måske ikke er så trygge ved at handle på nettet, eller i det hele taget bare gerne vil handle med deres lokale boghandler frem for internettet.

Jeg er i hvert fald ret spændt på hvordan det nye tiltag kommer til at forløbe.

SHARE:

6 kommentarer

  1. Jeg havde ikke set det før nu. Fedt, fedt, fedt!

    SvarSlet
  2. Åh det lyder som en god idé! Det ser jeg frem til :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg håber det bliver en succes.

      Slet
  3. Hvor er det virkelig bare en god idé. Tak for delingen af det - jeg havde i hvert fald ikke lige set det før :)

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig