tirsdag den 18. november 2014

Min lørdag på bogforum

Egentlig ville jeg have lavet denne blogpost på dagen, altså om aftenen på hotellet, ligesom jeg gjorde det med fredag. Men jeg havde glemt mit kamera stik derhjemme, og af en eller anden underlig årsag fik jeg kun taget billeder med min telefon om fredagen.

Generelt gik meget af lørdagen med at netværke og møde gamle og nye bekendte i bogverdenen. Så selvom jeg havde planlagt at se en masse, så var der faktisk begrænset med tid til at sætte sig ned og få det gjort. Så selvom jeg rigtig gerne vil have hørt mere, så var det trods alt sjovere at snakke med andre bogglade og skriveglade folk.

 



 
Nogle af de ting jeg nåede var at få Dorthe Nors signering og jeg hørte Kate Atkinson - men ligesom med interviewet med Jojo Moyes synes jeg ikke intervieweren formåede at række ud over bøgerne. Så desværre var det en smule kedeligt. Det er ellers en vildt interessant bog! Men jeg var henne og få den signeret bagefter.

Kort efter så jeg HUF kollega Gry læse op af hendes debut-roman, som jeg også havde lavet bogcover til. Der mødte jeg Nanna Foss, så vi spiste frokost sammen lige efter. Det var virkelig dejligt at der var tid til vi lige kunne sludre lidt.





Efter frokost, skyndte jeg mig hen og stå i kø til Sophie Kinsella signering. Der efter hørte vi Price brødrende på L&R standen, og deres julebog fik jeg også lige en signeret udgave af. Ja hvad kan jeg sige, jeg er en sucker for signerede udgaver. ;0)

Så så jeg Sophie Kinsella på L&Rs scene, og det var faktisk super godt! Kinsella formåede virkelig at komme ud over bøgerne, selvom det mest var det interview spørgsmålene gik på her også. Det elskede jeg.






Tja... ellers så fik jeg signeret Helle Helles bog, jeg så chokoladebloggeren og mødte Valdemarsro bloggeren. Jeg mindes også svagt at jeg stod i kø til Ghita Nørby og Lise Nørgaard. Og så bar jeg - okay min mand, bar en frygtelig masse bøger frem og tilbage på hotellet hele tiden. Jeg havde nemlig et par stykker med hjemmefra jeg gerne vil have signeret, og så er det bare en umulighed for mig at tage på bogforum uden at få bøger med hjem også.







Det er virkelig ikke til at beskrive hvor dejlig de her bogforum dage var! Det kan virkelig anbefales. Jeg elsker det! Søndag indlægget kommer her en af dagene, og så laver jeg nok en vlog måske med de bøger jeg er kommet hjem med og hvor jeg kan vise de signeringer jeg har fået.
SHARE:

1 kommentar

  1. Hej Karin
    Jeg var den heldige, der vandt Leoniderne.
    Har du modtaget min mail?

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig