tirsdag den 11. november 2014

The Hunger Games - en oplevelse af en genlæsning

 
 





Jeg er overrasket over at jeg stort set føler det samme, med den her serie som jeg gjorde første gang jeg læste den. Man skulle tro der var nogle ting, nogle lag man ville opdage anden gang som man ikke gjorde første gang. (Sådan havde jeg det i hvert fald med Harry Potter) men det var faktisk slet ikke tilfældet her.

Grundlæggende var det bare en fantastisk oplevelse at genlæse, og det var næsten det samme som at læse den første gang igen.

Den første bog efterlader mig målløs. Så mange stærke følelser! Det på trods af at hovedpersonen, Katnis er en smule kold og robotagtig, og jeg nogle gange har lyst til at slå hende i hovedet over hendes naivitet. Men bogen er den vildeste pageturner og siderne bladre nærmest sig selv. Historien er fantasifuld med et rigtig godt udtænkt plot, og med skønne bipersoner som man ikke andet end kan holde af.








Bog nummer 2 tager mig endnu mere med storm, og jeg er er fuldstændig inddraget i historien. Den er mig. I 2'eren er det som om vi når et ekstra niveau. 1'eren var stærk på tematikken liv og død og overlevelse. Det er 2'eren også, men den har bare noget ekstra. Nu er det ikke bare liv og kød på et plan, men flere planer, et langt mere menneskeligt plan. Jeg ville stadig ønske at Katnis havde haft bare lidt flere følelser, eller empati men det er lidt mere til at leve med her. Og det er faktisk fordi at det er som om hun får lidt mere karakter, så man mærker hende nemmere. Jeg ville også ønske der havde været en endnu stærkere kærlighedshistorie, selvom at kærlighedshistorien klart når sit højde punkt i den her bog, og det der er elsker jeg!







Bog nummer 3 vil nok altid være min store skuffelse. Grundlæggende synes jeg bare bogen skøjter lidt hen over det som burde have gjort bogen episk. Tingene virker hurtigt forløst - især slutningen. Derfor irriterer det mig også noget så grusomt at forfatteren har lavet sådan en fin og flot litterær sløjfe hen kort før slutningen. Egentlig burde man være begejstret for litterære sløjfer, men her virker det bare forkert for mig fordi resten af slutningen er så mangelfuld. Den er for kort, hurtig og ufærdig efter min mening. Jeg sidder og tager mig selv i at tænke, hov ja det var godt nok heldigt var. Og det er lidt øv når resten af serien som helhed bare er helt igennem fantastisk. Heldigvis ødelægger den sidste bog ikke resten af serien for mig, jeg har nok nærmere nemmere ved at accepterer en dårlig slutning fordi resten af serien fordi den er så god som den er.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig