Dig, mig og lama

Dig, mig og lama

Forfatter: Lars Daneskov
Målgruppe: Børn
Udgiver: Politikens Forlag





Dig, mig og lama er tredje historie i den prisvindende serie om Anton, Mor, Molly, Pappa og alle de andre hjemme fra Ostehuset.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret















Anton er bare så træt af sin mor. Hun taler aldrig om andet end ost og kysser hele tiden på Pappa ovre Pappas Pizza. Nu er hun endda også begyndt at synge opera. Det kunne faktisk næsten ikke være værre.

Derfor beslutter Anton sig for at stikke af hjemmefra med sin bedste ven Molly, og det bliver starten på et vildt eventyr, hvor de både møder en dansende fiskehandler med cowboyhat og rottehaler, en bankdirektør, der ikke er bankdirektør og en brugt lama, der ikke kan spytte, men til gengæld har en hel del luft i maven.

Men så er der selvfølgelig også lige Mors gamle ven, verdensstjernen og tenoren Antonio Gekko, der har en forfærdelig plan.


Jeg kan godt forstå Lars Daneskov bliver sammenlignet med både Bjarne Reuter og Ole Lund Kirkegaard. Han har samme sjove, skæve, skøre skrivestil, som jeg tydelig kan huske greb mig noget så ægte og inderligt som barn. Alligevel gør Lars Daneskov det på hans helt egen om end mere moderne måde. Og Pernille Lykkegårds illustrationer understreger dette på smukkeste og spøjse vis.

Det er dog ikke kun en bog for børn, ligesom vi voksne sagtens kan læse en Ole Lund Kirkegaard historie i dag og få noget ud af den. 'Dig, mig og lama' gør sig fantastisk som højtlæsningsbog. Det er næsten som om Lars Daneskov bevidst har skrevet på en sådan måde at det er nemt for højtlæseren at træde ind i fortæller-rollen, med sjove stemmer og udtryk som det naturligt nok høre sig til.

Bogen er finurlig, skør og sjov. Den fortæller hvordan forældre nogle gange kan være ret pinlige og hvordan de samtidig godt kunne have mere tid til en.