tirsdag den 3. februar 2015

Januar status 2015

Januar fløj afsted, men det var for mig en virkelig dejlig måned. Det er skønt at komme i gang med arbejde igen, efter en god lang juleferie.

10 bøger blev det til i januar. De tre af bøgerne genlæsning af min absolutte yndling-serie of all times: Harry Potter serien.

De resterende syv bøger er nye bekendtskaber, der både har skuffet mig, gjort mig vred og overrasket mig.


Marlene af Cathrine Errboe
Glashuse #1 af Rachel Caine
Fanget af dig #4 af Sylvia Day
Pragtfuldt, Pragtfuldt! af Kim Fupz-Andersen
Mig før dig af Jojo Moyes
Harry Potter and the Order of Phoenix #5 af J.K. Rowling (reread)
Harry Potter and the Half-Blood Prince #6 af J.K. Rowling (reread)
Hjemme er måske ikke et sted af Lin Hallberg
Læserne i Broken Wheel anbefaler af Katarina Bivald
Harry Potter and the Deathly Hallows #7 af J.K. Rowling (reread)




Bogen jeg synes bedst om:

Jamen selvfølgelig er det Harry Potter bøgerne ingen tvivl. Jeg er fuldstændig skudt i de bøger, og de er og har siden første læsning været en stor del af mig.







Bogen jeg synes mindst om:

På trods af at 'Mig før dig' gjorde mig vred, og er modsat noget jeg tror meget stærkt på og tilmed var lidt urealistisk på nogle punkter, så var den trods alt en smuk oplevelse indimellem. Den var smuk skrevet og jeg er glad for det den gav mig - På trods af at 'Mig før dig' og jeg aldrig nogensinde vil kunne blive enige om livet.
Glashuse var omvendt næsten direkte grinagtig og dårligt skrevet, så der er ingen tvivl om at det var den dårligste bog jeg læste i januar måned.





Bogcover jeg synes bedst om

På trods af at jeg holder rigtig meget af de nye Harry Potter forsider, så er jeg virkelig betaget af Jojo Moyes forsider. Så på trods af at jeg synes forsiden til 'Mig før dig' er meget misvisende indholdet, så falder mit valg alligevel på den. Den er så fin enkel og samtidig fyldt med små detaljer.







Bogcover jeg synes mindst om

Det bliver 'Glashuse' igen. Jeg forstår ikke pigens bevægelser på forsiden, det ser yderst akavet ud, og får ikke ligefrem læseren til at tænke, ihhh.. sejt. Når jeg står med bogen i hånden, så er har den et udtryk af dårlig finish.


SHARE:

4 kommentarer

  1. Jeg er virkelig også glad for forsiden til 'Mig før dig'. Den er smuk, og jeg elsker at resten af hendes bøger er holdt i samme stil :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er nemlig så evigt fine alle sammen, så simple og samtidig så smukke og stemnings fyldte.

      Slet
  2. Jeg tror aldrig at jeg kommer til at læse Jojo Moyes, men hold da op hvor er forsiderne på hendes bøger fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er nemlig rigtig fine. Jeg holder i dette tilfælde nok også mere af coveret end jeg gør af bogen. :0) Men det er nu indtil videre et enkeltstående tilfælde. Jeg har været rigtig glad for Jojo Moyes andre bøger.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig