fredag den 6. februar 2015

Malene

Malene

Forfatter: Cathrine Errboe
Genre: Biografi
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Gyldendal
























MALENE er den personlige historie om skuespilleren, direktøren, hustruen, moren og mennesket Malene Schwartz – fortalt af hovedpersonen selv og af en række af de mennesker, som er og har været tæt på hende privat, professionelt eller begge dele.

I biografien fortæller Malene Schwartz om sit livs triumfer og tragedier. Om den kunstneriske åre, der løber i familien, om hendes vej til scenen, om en stor karriere som skuespiller og om at blive verdensberømt i Danmark som Maude i ‘Matador’. Om sit familieliv og sine to ægteskaber, om at befinde sig på øretævernes holdeplads som teaterdirektør og om at få comeback i en moden alder og nægte at lade sig pensionere.



Som jeg skrev tidligere på måneden under min anmeldelse af ‘Alle tiders Ghita’, fascineres jeg lidt af de ‘gamle’ danske forfattere. Jeg tror det er forbundet med lidt nostalgiske barndomsoplevelser. Jeg havde helt klart mine favoritter da jeg var barn og Malene Schwartz var en af dem.

Jeg ved ikke hvad det var der gjorde Malene Schwartz til en af mine favoritter. Måske havde hun bare de bedste roller, måske var det hendes udseende, eller også var det fordi man som mennesker fornemmer en lighed gennem skærmen. Da jeg læste ‘Malene’ faldt jeg i hvert fald over utrolig mange ligheder ved mig selv. Udadtil er det mit indtryk at jeg til tider godt kan virke usikker og reserveret, på trods af at jeg som person er helt anderledes. Det var ret dejligt at kunne relaterer til Malene Schwartz på samme måde. Jeg synes altid det er så vildt interessant og fascinerende at lærer et andet menneske at kende gennem en bog bagved facaden. Det er noget af det jeg holder aller mest af ved at læse biografier.

Bogen er skrevet utrolig godt. Jeg synes bogen er skrevet i et dejligt spændende sprog hele vejen igennem. Nogle biografier kan godt være lidt tunge, særligt synes jeg det er typisk at skuespillere nævner en masse roller og teaterstykker. Og det er jo fordi det er relevant for dem, og for nogle få, men for de fleste af os, er det måske en smule kedeligt. I ‘Marlene’ er det tværtimod lidt spændende og næsten ydmygt at læse om hendes liv på godt og på ondt.

Jeg synes næsten altid man kan tage noget livserfaringer med sig videre når man læser biografier. Ethvert liv har deres mange budskaber, og jeg synes det er en smuk ting at kunne give videre. Malene Schwartz lærer os at vi ikke skal gå og brænde inde med sorg. At vi kan finde kærligheden igen. At vi hvis vi arbejder hårdt nok, og brænder nok for det, kan komme nærmere drømmen.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig