’Into the woods’ er en voksen film musical om flere af brødrende Grimms historier
samlet i en fortælling.
Jeg har glædet mig noget så meget til at se ‘Into the woods’, jeg føler den har været undervejs i evigheder. Så jeg sagde meget begejstret til min mand: ‘Den skal vi se’, og han endte ikke med at være så videre begejstret. Faktisk har filmen fået virkelig dårlig anmeldelser rundt omkring og det vidste jeg godt inden, men kender I ikke det, at man tænke, ej.. det må være alle andre den er gal med. Filmen er da fantastisk! tænker jeg, på trods af jeg ikke har filmen endnu, vel at mærke.
Det var næsten som at være tilbage i London og se musical, dog med den undtagelse at Johnny Depp, Emma Blunt og Meryl Streep træder ind på skærm-scenen. Hvilket så også gør den største forskel meget mere synlig: den væsentlig dårlige vokal-præstation. Der er altså noget over det der med at sidde i en fyldt teater og blive blæst bagover af fantastiske vokaler, og styrker de enorme følelser i en. Jeg tror den her havde fungeret i et teater, med vokaler, men den gør det ikke her af flere årsager.
Det er ikke kun de manglende vokaler der ødelægge det her for mig. Musikken var heller ikke særlig god eller mindeværdig. Det var heller ikke en særlig god historie. Jeg elsker ideen om at blande eventyr sammen til en stor herlighed, men her falder det altså til jorden, med et neglebiddende brag.
Det første akt af filmen fungerede faktisk godt. Især når man lige kommer over den første skuffelse, og bare nyder den for det den er, som er: ikke noget særligt. Så er den sådan set meget sjov og underholdende, især når man kigger på skuespillernes overdrevne optræden.
Andet akt tilgengæld. Puha, what a mess. Det føles sådan lidt, ‘vupti så gør vi lige sådan, skidt med at det ikke rigtig giver nogen mening.’
Jeg er også med på hele den der moralske bølge med at prinsen på den hvide hest ikke altid kommer og redder dagen. Men nogle gange prøver man altså lidt for hårdt for at undgå det, og så synes jeg det virker forceret — som her.
Sjovt du siger det med vokalerne, for det er jo sådan at Into the Woods oprindeligt har været en kult-musical der havde premiere tilbage i 1986.
SvarSletSå det er klart at det bliver afspejlet i filmen, og måske ikke bliver gennemført helt til punkt og prikke.
Om ikke andet skal jeg stadig se den, bare for at pleje mit eventyrelskende hjerte! :)
Ja, det er rigtigt, men jeg synes bare ikke det lykkes. F.eks. filmatiseringen af Phantome of the Opera, der er man tro mod teater udgaven og virkelig finder en smuk vokal.
SletDu må endelig lad mig høre hvad du synes, da mit eventyrelskende hjerte jo som sagt fik nogle slag, men det kunne være rart at vide om det bare er mig. :0)
Åh, hvor er det en skam, at filmen skuffede så grumt. Jeg har også hørt dårlige ting om den, men de smukke stilbilleder og det fine koncepter trækker altså lidt i mig ... Jeg er i vildrede.
SvarSletJeg var også sikker på at det måtte være alle de andre den må have været gal med, for billederne og konceptet er nemlig så helt igennem fin. Men jeg håber du har mere held, end jeg havde. :0)
SletJeg har også set den, og var også meget skuffet. Den er rigtig rigtig pæn at se på, men historien, udførelsen og ja, vokalerne, ej nej nej. Og jeg forstår virkelig ikke hvor Meryl Streep skulle oscar-nomineres for hendes præstation deri!!
SvarSletNej, enig. Det er jo nærmest også den samme sang vi høre igen og igen, og det gør det bare endnu mere tydeligt med de dårlige vokaler. Og nej, heldigvis vandt hun den ikke, det ville have været helt hen i vejret hvis hun havde gjort det.
Slet