onsdag den 11. marts 2015

Min mofibo bogreol #5 - lydbogsudgaven

Dette er en kort serie hvor jeg viser nogle af de bøger jeg har valgt ud på min mofibo bogreol. I håb om at det måske vil være til inspiration - lidt som 'currently reading' eller 'jeg ønsker mig' indlæg.


Jeg ville oprindeligt have lavet en mofibo anbefaling af de bøger der ligger på mofibo som jeg har læst, og som jeg har elsket at læse. Men så skete der pludselig det, at mofibo fik lydbøger! Og hvor er jeg ovenud vildt begejstret!! Jeg elsker lydbøger. De er en guldgruppe når man går meget. Det er lidt svært at gå og læse på ens telefon - jeg gør det dog tit. Men lydbøger er at foretrække. ;0) Så det bliver altså til et indlæg om de lydbøger jeg med det samme tilføjede min bogreol.



Nanna Foss' 'Spektrum' var i blandt lydbøgerne, og selvom jeg har læst bogen, er jeg ret spændt på at afprøve hvordan Emilies stemme lyder på lydbog.



15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse.
Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting.
Eller er det bare indbildning?
Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset.
Men snart må hun indse sandheden.
Det er kun et spørgsmål om tid …




Det er efterhånden ved at være noget tid siden jeg kværnede mig igennem Vampire Academy serien, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at tage hul på 'Bloodlines', men nu er der i hvert fald en oplagt mulighed.






Blood doesn't lie...
Sydney is an alchemist, one of a group of humans who dabble in magic and serve to bridge the worlds of human and vampires. They protect vampire secrets - and human lives. When Sydney is torn from her bed in the middle of the night, at first she thinks she's still being punished for her complicated alliance with dhampir Rose Hathaway. But what unfolds is far worse. Jill Dragomir - the sister of Moroi Queen Lissa Dragomir - is in mortal danger, and the Moroi must send her into hiding. To avoid a civil war, Sydney is called upon to act as Jill's guardian and protector, posing as her roommate in the last place anyone would think to look for vampire royalty - a human boarding school in Palm Springs, California. But instead of finding safety at Amberwood Prep, Sydney discovers the drama is only just beginning...







Jeg har aldrig fået læst noget af Helle Helle - Min sorte samvittighed. Og det er ved at være på tide at jeg gør noget ved det.





En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase.

Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.
  







Fallen bliver jo filmatiseret. Så måske man skulle tage og læse bogen først.




Luce har mistet sin kæreste i en brand.
Hun er overbevist om at skyggerne der har forfulgt hende hele livet, har noget med ulykken at gøre, men kan intet huske.

Alle mener til gengæld at hun selv er skyld i branden og som straf sendes hun på Sword & Cross, en kostskole for vanskelige unge, og her møder hun den mystiske Daniel ...

De sorte skygger er første bind i Fallen-serien:
En verden med faldne engle, mystik, sorg og romantik







Vintermænd har jeg villet læse rigtig længe, faktisk lige siden at jeg lavede roman sats på den, for Turbine. Den virker super spændende, og så har jeg jo en forkærlighed for historiske romaner.






De to brødre Karl og Gerhard fører en fredelig tilværelse i hjembyen Hamburg. Karl driver familiefirmaet Strangl Kleidenfabrik videre efter faderens død. Han er lykkeligt gift med Ingrid og far til fire. Gerhard er professor i matematik på universitetet. Efter tabet af hustruen Emma og deres lille datter, som begge døde af sygdom, helliger han sig sit arbejde og skriver bøger. Efterhånden som Hitler strammer grebet om landet, begynder jorden dog at skride under brødrene. De bliver begge ufrivilligt involveret i nazistbevægelsen og kastet rundt i et spil, som de hverken kan acceptere eller kæmpe imod. Karl bliver forsyningsofficer ved fronten i både Frankrig og Rusland, mens Gerhard bliver medansvarlig for jødetransporter og senere kommandant i en koncentrationslejr. Begge tvinges de derud, hvor grænsen mellem godt og ondt bliver diffus, og sindet slår dybe revner.Der fortælles både fra familielivet i hjembyen Hamborg, fra fronten i Rusland, fra Frankrig og fra koncentrationslejren. Således tegnes bevægelsen fra det normale, civiliserede liv før krigen, til den absurde, sprængte virkelighed under og efter. Vintermænd er en roman om krigens gru. En historie om grænsen mellem det gode og det onde, om livet, om døden, om samvittigheden og om at tage uniformen af igen for at forsøge at blive den, man var






Jeg har jo min Man Booker challenge, så at høre den her på lydbog kunne jo være lidt af et skub på vejen.






Tony Webster og hans klike var tre. Adrian Finn blev den fjerde. Skolen var en ren drengeskole. Sultne efter sex og bøger styrede de gennem gymnasietiden sammen, udvekslede følelser, jokes, sladder og viden. Måske var Adrian mere seriøs end de andre; han var helt sikkert klogere, men de fire lovede hinanden venskab for livet og skiltes. Studierne kaldte. Tony blev kæreste med Veronica.

Det var i de legendariske tressere. Men som Tony konstaterer: ”De fleste mennesker oplevede først tresserne i halvfjerdserne. Det må rent logisk betyde, at de fleste mennesker der levede i tresserne, stadig oplevede halvtredserne.” Nu er Tony midaldrende. Har haft en karriere, et ægteskab og en skilsmisse. Han fortæller om sin ungdom, sin affære med Veronica, vennen Adrians tidlige død, sit forliste ægteskab. Men erindringen er nu engang mangelfuld. Det kommer et overraskende brev fra en advokat til at bevise.
  







Åh... ja jeg kunne blive ved. Der er så mange andre gode. Det eneste lille minus er at app'en nogle gange kan glemme hvor man er kommet til. Så derfor tager jeg altid et skærmbillede på min telefon så jeg kan se det præcise sted jeg er kommet til inden jeg slukker. Men det er lidt omstændigt. Mofibo har dog lovet at rette fejlen, så indtil da lever jeg ganske fint med det.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig