torsdag den 23. april 2015

Min read-a-thon bogstak

 

Hold op hvor er det svært at vælge en bogstak til Read-a-thon, jeg har hele tiden lyst til at tilføje flere titler, selvom jeg ved at jeg umuligt kan nå dem alle sammen. Så jeg skal altså begrænse mig. Ja, det er jo nok ikke min stærkeste side.

Dertil kommer at jeg har specielle læsevaner. Jeg kan ofte have behov for at lægge en bog fra mig og samle en ny op, særligt hvis bogen begynder at irritere mig en smule. Så skal den en tur i 'fryseren' mens jeg hygger mig med en anden bog, og håber at bogen skammer sig så længe. Indtil jeg føler den har skammet sig nok, og så efterlader den anden bog for en stund, og læser videre i den første. - Ja det sker faktisk forbavsende ofte, og jeg har for længst accepteret at sådan læser jeg åbenbart.

Men ved Dewey har vil jeg rigtig gerne bare læse en bog af gangen. Først og fremmest fordi det er nemmere at holde styr på, og det er nemmere at opdatere bloggen på den måde. Især fordi hvis jeg læser tre bøger på samme tid, nok først vil blive færdig med dem ret sent i forhold til hvis jeg bare læste en af gangen, og så er der ligesom ikke rigtig noget at opdatere i bloggen.

Planen er at jeg vil lave en løbende opdatering, og skriver lidt om hvad jeg synes om bogen, og hvornår jeg starter og slutter den.

Så det kræver altså at bøgerne skulle være nogen jeg var sikre på at jeg ikke ville have lyst til at putte i 'fryseren'. Så selvom mit oprindelige mål var at gå efter korte bøger, så er valgene faldet på tre kortere og to tykke bøger.

Så her er hvad jeg lige er blevet enig med mig selv om for 2 minutter siden:





Neil Gaiman går man jo aldrig gal i byen med, og The Ocean at the End of the Lane, lyder simpelthen så skøn, at jeg er sikker på det er en vinder.

Jeg elskede Ruby Red - og havde mest af alt lyst til at læse videre på Sapphire Blue, men gemte den til en regnvejrsdag. Nu er Dewey ikke ligefrem en regnvejrsdag (håber jeg ikke i hvert fald) men den er jeg 100% sikker på at jeg også sagtens vil kunne læse, og tilmed elske at læse, i et stræk.

Paranormalcy er lidt en satsning. Jeg har kun læst en kort novelle af forfatteren før, men hendes skrivestil virkede lige som noget for mig, og det gør beskrivelsen af bogen især også. Den har også længe været på min must read soon liste.

Den kulsorte protokol er jeg spændt på. Jeg har nydt at læse de to første bøger i serien, og jeg er rigtig spændt på at se hvordan historien ender.

Half Wild tror jeg også er en sikker vinder. Jeg var ret grebet af Half Bad, da jeg læste den, og jeg synes Sally Green formår at få mig hurtigt inddraget i historien. Det er et kæmpe plus.





Disse bøger herunder har været planen at jeg skulle læse til Dewey rigtig længe, både fordi de ikke er for lange, og fordi de lyder som noget for mig. Men fordi jeg ikke har læst noget af forfatterne før (undtagen en enkelt børnebog af Line Kued Knudsen) så vil der være stor risiko for 'fryser' effekt. Men jeg har valgt at have dem i en reserve stak. Hvis nu jeg skulle få brændende lyst til at læse om zombier, lige pludselig så er den lige ved hånden.





Det var det. Nu glæder jeg mig bare helt vildt!

Er I tilfredse med jeres stak? Har I også været (næsten) lige så håbløse som mig med at udvælge?
SHARE:

6 kommentarer

  1. Åh, jeg glæder mig sådan til at læse sammen med dig! :D Og 'The Ocean' er så enestående. Så smuk. Så vidunderlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :0) I lige måde, det bliver super hyggeligt at følge med inde hos dig. Jeg vil så gerne i gang, ligenu! :0)

      Slet
  2. Hehe - jeg kan sagtens sætte mig ind i det med at udvælge bøger til læsestakken. Normalt plejer det ikke at være et problem, men denne gang har jeg skiftet ud i den planlagte stak... hm... 5-6 gange efterhånden. Jeg tror, jeg endelig har lagt mig fast på hvilke bøger, jeg vil have i min stak.... nu må vi se, om det holder helt til lørdag :-D

    Happy reading!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har virkelig også problemet igen nu, fordi der kom to bøger ind af døren i dag jeg bare har glædet mig helt vildt til at læse. Suk. :0) Luksusproblem.

      Slet
  3. Nu skriver du, at Paranormalcy er lidt af en satsning. Jeg læste den for et par år siden, og jeg kan kun anbefale den :) Jeg kunne ikke ligge den fra mig, da jeg først var startet på den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja for mig er det en satsning i forhold til de andre bøger jeg har valgt, men jeg har hørt så meget godt om den, og at du siger du heller ikke kunne ligge den fra mig, så virker det som en sikker satsning. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig