fredag den 29. maj 2015

Dette burde skrives i nutid

Dette burde skrives i nutid

Forfatter: Helle Helle
Genre: Realisme, socialrealisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Samleren / Rosinante & co.


Bogen er læst på Mofibo
















En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase.

Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.



Denne bog er de første jeg nogensinde har læst af Helle Helle, jeg føler det var lidt på tide. Omvendt så blev mine forventninger til bogen fuldstændig indfriet, og mine forventninger var at det ikke var en bog for mig.

I 'Dette burde skrives i nutid' læses bogen mellem linjerne. Det er i sig selv ret enestående som forfatter at være i stand til - at fortælle en historie mellem linjerne. Derfor forstår jeg godt dem der kalder Helle Helles prosaer for mesterværker. Det er de virkelig også. Omvendt forstår jeg også sagtens de anmeldelser af bogen, der kun indeholder et ord: 'gab'.

Jeg vil sige jeg forsøgte også at lade ordene være mig nok, men neji.. hvor var det svært. For mig er  et flot sprog bare ikke nok. Det er super lækkert og jeg værdsætter det virkelig når jeg støder på det, men jeg er bare ikke til de her socialrealisme bøger. Jeg vil ønske de var, men jeg finder dem ikke interessante nok. Ikke når der blive zoomet så langt ind.

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig