Søvn og torne
Forfatter: Neil Gaiman
Illustrator: Chris Riddell
Genre: Eventyr - graphic novel
Målgruppe: Alle
Udgiver: Høst og søn
Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret
Vi kender alle eventyret… Eller gør vi? Når Snehvide møder Tornerose i en tekst af Neil Gaiman bliver de klassiske eventyr og deres kønsroller naturligvis vendt på hovedet. Dronningen med hår så sort som ibenholt skal giftes med sin prins om en uge. Men da hendes hjælpere, de tre små dværge, kommer med nyt om nabobyens søvnforbandelse, lader dronningen bryllupskjole være bryllupskjole og trækker i rustningen for at redde prinsessen og det halve kongerige. Hvad enten den læses for de feministiske undertoner, Chris Riddells fabelagtige billedside eller som et moderne bud på et klassisk eventyr, vil Neil Gaimans Søvn og Torne udfordre og underholde både børn og voksne.
Den her fine bog er SÅ flot! Så flot. Både Gaimans fantastiske beskrevne eventyr men også bogens illustrationer af Chris Riddell og bogens omslag giver læserne en smuk læseoplevelse. Man kan ikke se det på billedet af coveret her, men støvcoveret er gennemsigtig, så illustrationen af pigen trænger igennem dustcoveret og bliver en del af omslaget.
Neil Gaiman har her lavet en retelling af det klassiske eventyr af Tornerose og Snehvide. Hans retelling ligger sig tæt op af den helt helt klassiske måde at fortælle eventyr på, så historien lige så vel kunne være fortalt af brødrene Grimms selv. Og så alligevel ikke. Gaiman har en meget markant forfatterstil, som er elsket af rigtig mange, og den er han altid 100% tro mod. Der hvor han og brødrene Grimm mødes er ved at dyrke både de mørke og smukke hjørner af eventyrene, men også at have sans for at skrive eventyr med mening og dybe budskaber. Her synes jeg det er utrolig fedt at Gaiman både har bibeholdt den klassiske fortællerstil men samtidig har eventyret utrolig moderniseret i dens budskab.
Jeg elsker virkelig den her ellers meget korte historie, som virkelig har sat sig i mig og jeg ville ønske at Neil Gaiman ville lave en retelling af alle Grimm eventyr med moderne tematikker. Det kunne være så stort. Søvn og torne efterlod mig i dybe refleksioner og stadig stigende respekt for Neil Gaimans forfatterskab.
Ingen kommentarer
Send en kommentar