Clifhangers

Clifhangers, ja det siger jo sig selv. Hovedpersonen hænger i en arm fra en klippen, der er to muligheder, enten falder personen i sin død eller også bliver personen reddet, enten af egne kræfter eller assistance udefra.

Clifhangers er en effekt rigtig mange bruger for at få læserne til at vende næste side, eller til at købe næste bog. Det er faktisk mere en regel end en undtagelse.

Nogle bruger ret aktivt clifhangers… nogen bruger en form for clifhanger efter hver kapitel, nogle bruger det i slutningen af bogen, og i nogle ganske få eksempler bruges clifhangers også på sidste linje på bare en side. (sidstnævnte primært i billedbøger eller graphic novels)

Er det så godt at bruge en clifhanger?

Altså spænding er det bedste redskab en forfatter har til at få en læser til at læse videre og clifhangers er spændingens højdepunkt.

Nogle læsere finder det irriterende med clifhangers efter hvert kapitel, fordi de synes det er rart at man har et naturligt stopsted, men som forfatter er det jo vildt positivt at en læser har svært ved at lægge ens bog fra sig. Der hvor jeg mere tror man risikere at dele vandene med læserne er ved slutningen (på bøger med fortsættelser vel at mærke). For kan man risikere at gøre læserne irriteret over at ‘handlingen’ ikke bliver forløst i den her bog, og at de i værste fald skal vente et helt år? Det får nogle læsere til helt at droppe serien, hvorimod andre måske bliver mere hooked på at få den næste bog i serien.


Der findes to typer slut-clifhangere, en blød eller en hård clifhanger.

 

Her har vi berettermodellen og et eksempel på en klassisk opbygning:




Eks. Harry Potter og de vises sten



Her har vi et eksempel på en hård clifhanger, der slutter midt i klimaks, altså der hvor vi stadig ikke har fået uddybningen, og som så naturligvis skal komme i næste bog i serien.




 

Eks. The Maze Runner




Her er eksempel på en blød clifhanger der afslutter bogens klimaks men så stille og rolig bygger op til den næste bog i serien, og efterlader en mindre clifhanger.






Eks. The Hunger Games



Personligt vil jeg helst have en blød clifhanger som læser. Jeg føler jeg får lidt indblik i næste bog, og samtidig føler jeg en tilfredshed ved at bogen slutter. Men igen det kommer meget an på hvilken type bog det er. Jeg lader mig heller ikke afskrække af den hårde clifhanger. Så det er altid et spørgsmål om smag og behag og hvilken type historie man vil skrive.