Mad-Max og Jurassic World er årets helt store action filmatiseringer, nok især fordi de bringer en hel del nostalgi frem i mange af os. Jurassic Park var da også helt klart en filmatisering der står helt tydeligt frem i min hukommelse. Jeg kan huske jeg var i biografen og se den første film, selvom jeg faktisk ikke var gammel nok.
Jurassic World skal også ses for nostalgi og actions skyld, men man skal ikke forvente mere end det. Det gjorde jeg nemlig og jeg blev slemt skuffet. Jeg var ikke fan. Jeg køber overhovedet ikke den der militær del. Og jeg synes ærligt talt at slutningen var lidt for langt ude. Men det er generelt problemet med katastrofefilm - de trækkes helt derud hvor de nærmest er umulige at hente hjem igen, uden nemt forudsete hovsa løsninger.
Nu har jeg aldrig læst romanen af Michael Crichton, men jeg har på fornemmelsen at de er kommet for langt væk fra det originale værk i den her efterfølger. Det er lidt som om der er sparet på tanke og ideer til historien, og lagt en masse krudt i effekter og action, og så regner man med at nostalgi bære det hele. Hvilket det helt sikkert også gør et langt stykke hen af vejen. Ellers så skal filmen bare nydes for det action fix det er.
For det er en rigtig flot actionfilm med et højt og veludført spændingsniveau hele vejen igen. Især også den visuelle del er flot - meget flottere end de gamle film.
Jeg var ret vild med slutningen - det var nok min yndlingsdel af filmen xD men ja, resten af den er ret middelmådig. Men den kamp til sidst ... damn, jeg elskede den, vildt underholdende! :3
SvarSletJa selve action-delen i kampen til sidst er vildt underholdende, det giver jeg dig ret i. Men der var bare lige et par enkelte elementer der gjorde at jeg var så vild med slutningen generelt, men det er mere hvordan kampen afsluttes og hele afsløringen op til slutscenerne.
Slet