Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Zombie jæger #5
Genre: Fantasy
Målgruppe: Alle, men skrevet til børn
Udgiver: Forlaget Alvilda
Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret
"Jeg hænger og dingler i luften som en flue i et edderkoppespind, mens zombierne strømmer til. De snuser og klaprer med tænderne. Deres øjne klæber til min krop. Jeg synker. Vil det fungere? Kan vi lokke dem væk, længe nok til at vi kan slippe ud gennem porten?
Alo og Ava finder svaret på, hvem der lavede kæmpens modgift – en kemiker, der også ville kunne hjælpe dem med at fremstille mere af stoffet. Men for at få fat i ham er de nødt til at forlade campen, der er omringet af zombier. Det virker umuligt, indtil de får den idé at bruge Ava som lokkemad ...
Zombie jæger serien var på et tidspunkt en serie på fire bind, men så kom der fire mere. Sikke en herlig nyhed for os der elsker den fantasifulde zombie-serie. Faktisk havde Nicole tænkt serien som otte bind, og bind nummer fem føles da også som en fuldstændig naturlig fortsættelse i serien.
Som alle de andre bøger i serien indtil nu, så er ‘Campens Fald’ aktionpræget, vildt spændende og nervepirrende. Som barn/ung brød jeg mig ikke om at læse alt for uhyggelige bøger, men af en eller anden årsag så tror jeg ikke den her ville have været et problem for mig at læse dengang. Den er nemlig skrevet super godt, der er ingen overdrevne uhyggelige beskrivelser af nogen art. Det er bare lige på og derudad, og det er noget der generelt gør at serien er så fed som den er.
Jeg kan bedst beskrive serien, som succes tv-serien: ‘The Walking Dead’ - bare for børn og unge. Så god er den!
Ingen kommentarer
Send en kommentar