tirsdag den 22. september 2015

Døde venner



 
 
Døde venner

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Zombie jæger #6
Genre: Fantasy
Målgruppe: Alle, men skrevet til børn
Udgiver: Forlaget Alvilda


 Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret
 
 
 
Zombierne kaster sig over kvinden som en ulveflok. Hun når knap nok at skrige, før vi hører lyden af knogler, der brækker, og kød der flås af i store bidder. Jeg kan mærke kvalmen skvulpe i maven, mens kæmpen bare ser ligegyldigt på det hele.

Campen er faldet. Ava og Ray flygter gennem kloakkerne og finder en lejr i en gammel metrostation. Men folkene i lejren skjuler noget, og pludselig er situationen igen alt andet end sikker. Imens er Alo og David på vej mod den mystiske Camp X, hvor de håber at finde kemikeren, der kan lave en kur. Men kæmpen og hans hær af zombier er i hælende på dem …
 
 
‘Døde venner’ er sjette bind i ‘Zombie jæger’ serien, og som resten af serien så skuffer den her bog på ingen både. Tværimod så er der masser af action, fremdrift og neglebidende spænding. Der er hele tiden så mange ting på spil og nye twists at man nemt bliver indfanget i historien.
 
Det er virkelig spænding både for børn og for voksne. Det er også derfor bogen egner sig så godt til dele/hyggelæsning mellem børn og voksne, for begge parter kan hygge sig om bogen. Jeg synes ikke serien er for markaber til børn, faktisk synes jeg både tekst og illustrationerne gør det super godt. Selvfølgelig er det altid en opvejning, men jeg tror de fleste, og særligt drenge er helt med på den her historie.
 
Der er nu kun to bøger tilbage i serien, og jeg glæder mig til at se om det lykkes dem endelig at få bugt på zombierne.
 
 
 
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig