torsdag den 17. september 2015

Efterår og efterårslæsning

 





Jeg elsker årstidernes skiften, og det jeg særligt elsker ved efteråret er de mange varme farver i naturen og hyggen der spreder sig indendøre med varme tæpper, aromatiske teer, levende lys og skønne retter med sæsonens æbler, vildt og bær.

Arbejdsmæssigt plejer mit efterår altid at være travlt, men jeg kompensere altid i min fritid med at stikke næsen i en bog (eller 10) eller så en tv-serie.

Bogligt er efteråret helt fantastisk. Først og fremmest er der rigtig mange begivenheder at se frem til, som Bogforum, Dewey read-a-thon, Bogbloggertræf og Nanowrimo. Men rigtig mange spændende bøger bliver altid udgivet op til bogforum og lige inden jul, så der er altid så mange nye skønne titler der fanger ens øje.


Men hvad læser jeg så i efteråret? Faktisk er efteråret den årstid hvor jeg læser mest blandet. Jeg er ikke så interesseret i gys og horror, så jeg læser ikke så meget af den slags op til Halloween, som ellers ville være oplagt. Jeg panikker i stedet altid en smule over at opdage at vi er godt inde i det sidste halve år og jeg er ikke engang startet på halvdelen af de bøger jeg har sagt til mig selv, at jeg bare må og skal læse i år. Primært er efteråret også præget af nye spændende nyudgivelser. Blandt andet ser jeg i år frem til ‘Efter dig’ af Jojo Moyes og ‘Geminiderne’ af Nanna Foss. Og selvfølgelig en masse andre.

Jeg har den her stak bøger på mit bord, som består af min efterårs tbr (to be read) indtil videre i hvert fald.


SHARE:

4 kommentarer

  1. Orv hvor er det et betagende cover på bogen ved de to lys! Er det en dagbog el. En roman? :)

    Jeg glæder mig også særligt til oktober - efterårshygge, de spektakulære farver der gør verden hel pitorisk og fortryllende og så en masse gode bøger :)

    - Kat

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg kunne heller ikke stå for den, selvom den var lidt peberet. Det er en notesbog og jeg købte den i USA sidste efterår i Barnes and Nobles. Den har den fineste lædersnor man vikler omkring bogen, og jeg kan næsten ikke nænne at skrive i den.

      Slet
  2. Efteråret er, efter min meningen, tiden til hyggelæsning! En god bog, lidt levende lys og så at putte sig under et tæppe eller en dyne, er simpelthen bare sagen!
    Det er som om, at efteråret er hvor jeg har mest tid - lige efter sommerens mange udflugter og lige inden julens stress og jag (på den gode måde selvfølgelig). <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja julens stress og jag kan kun være en god måde - det synes jeg i hvert fald også. :0) Jeg ved ikke hvad jeg altid har så travlt med i efteråret for ja det giver god mening at efteråret er tiden for fordybelse og masser af læsning. Så på den måde er det jo bare en super vigtig årstid. <3

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig