onsdag den 16. september 2015

Hambros Allé 7-9-13

 




Hambros Allé 7-9-13
Forfatter: Lotte Kaa Andersen
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Turbine forlaget
Mit coverdesign






I Hambros Allé 7-9-13 følger vi beboerne i nummer 7, 9 og 13 på Danmarks dyreste villavej, først gennem en økonomisk optur og senere på den nedtur, der rammer hårdt og pludseligt. Romanen tegner et skarpt og underholdende portræt af livet under overfladen i villakvarteret, hvor vi primært følger tre par. Der stilles skarpt på kærlighed, kønsroller og magtkampe i et miljø, der er præget af pragt og privilegier.

Hambros allé 7-9-13 startede først som en blogroman, og er siden blevet udgivet med stor anmelderros.



Jeg læser ikke så mange danske voksen romaner i tiden, faktisk tror jeg kun jeg har læst én anden i år, men den her tiltalte mig rigtig meget, da jeg lavede bogens forside. Jeg ved ikke hvad det er, der gør, at de rige er så interessante, og jeg ved det stadig ikke helt efter endt læsning. Der er ikke noget der som sådan kommer bag på mig her, og jeg synes heller ikke jeg træder ind i en mystisk verden som man ikke kender til. Det hele er faktisk meget relaterbar, hvilket nok også gør at bogen fungere så godt som den gør.

Hambros allé 7-9-13 er et skarpt billede på, hvordan virkeligheden må være på en af Danmarks dyreste veje, når krisen stikker sin snude frem. Vi ser både dem der har sovet i timen, og dem som kommer lidt for sent med på bølgen, og må tage konsekvenserne deraf. Vi ser den lidt ‘gammeldags’ type kvinde, som går op i hus og hjem og mand, men som har moderniseret sig ved at udvikle de områder. Og vi ser kvinden som er mere moderne og som forsøger at jonglere både karriere og børn.

Bogen er opbygget med små korte kapitler, fra forskellige karakterers synspunkter, hvilket gør den meget enkelt og fjerlet. Samtidig arbejder den meget med dybde, og selvom jeg rigtig gerne ville have haft endnu mere dybde (især karakterdybde), så er jeg alligevel ret imponeret over den dybde jeg får, når vi kun ser brudstykker fra personernes hverdag og tanker.

Historien er karakterdreven, og man skal ikke vente det store fremdrift, andet end det man vil kunne finde i karakterudvikling. Man kan nok i virkeligheden bedste sammenligne læseoplevelsen med små korte glimt ind i personers liv. Som et kamera der tænder og slukker på tilfældige tidspunker. Her er der ikke tænkt i plot eller symbolske formål. Det er mennesker vi ser, og vi kommer helt tæt på for et kort øjeblik. Det fungere bare super godt. Flot debut.



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig