fredag den 13. november 2015

Min søndag på bogforum

 

 


Søndagen på bogforum var den korteste dag. Vi skulle jo finde hjem til nordjylland igen, så vi tog afsted omkring kl. 15. Søndag var også dagen hvor jeg faktisk fik købt noget, nemlig fire hæfter med skriveøvelser fra HUF. Ja det er næsten lidt sørgerligt at jeg ikke fik købt mere, men jeg slæbte alligevel masser af bøger med hjem. (mange af dem er dem jeg slæbte med derover til signeringer) 






Det var også den eneste dag, hvor jeg ikke var på den store signeringsjagt. Til gengæld var det dagen jeg lige kunne bruge, til at nå at få snakket en sidste gang med en masse skønne mennesker.

Jeg fik set nogle enkelte ting, blandt andet Nicole Boyle Rødtnes på HUFs stand, hvor hun giver gode råd til at skrive. Og Ulla Hinge Thomsen fortælle om hvordan det er at være særlig sensitiv. Jeg så også poetry slam med en dygtige håndfuld Huffere.







Konklussion?: FANTASTISK!!! Jeg elsker bogforum, som bare oser med kærlighed til de store og små historier. Normalt er jeg smadret efter sådan en hård weekend med masser af mennesker og masser af aktivitet, men jeg tror simpelthen at bøger og bogglæde giver mig fornyet energi - for i forhold til mange andre der også var afsted, så var jeg nærmest fyldt med en boblende energi da jeg kom hjem, og var helt ærgerlig over at bogforum ikke var længere. Min mand holder også meget af at fortælle andre, at når vi er i udlandet og har gået rigtig meget og jeg bare er træt og ikke orker mere, så skal han bare finde en boghandel på vejen og så er der ikke grænser for hvor meget jeg kan gå frem og tilbage mellem bogreolerne. Selvom jeg lige kort forinden nærmest havde kapituleret. - Så der er nok noget om det.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig