Runemagikeren

 

 

 

Runemagikeren

 

Forfatter: Sidsel Katrine Slej

Serie: Sanddrømmeren #2

Målgruppe: YA

Genre: Magisk realisme, fantasy, nordisk mytologi

Udgiver: Turbine forlaget
 

 

 

 

Tak til Sidsel Katrine Slej for anmeldereksemplaret

 

 

Sanddrømmeren, Fréa, er tilbage i denne spændende opfølger til den første bog om pigen, der kan se ind i fremtiden.

Da Fréa kommer til Asgård for at begynde sin oplæring som valkyrie, finder hun hurtigt ud af, at det ikke er alt, hun er god til. Men Fréa har på den anden side nogle helt specielle evner. Hun er sanddrømmer og kan se fremtiden i drømme, og så mener Asgårds mest berømt vølve også, at Fréa kan lære at tøjle runernes magi.
Det er ikke kun Fréas forlovede, den mystiske Magne, der er interesseret i den smukke valkyrie, og snart får Fréa brug for alle sine evner, da nogen lykkes med at forgifte ungdommens æbler. Ondskaben rører på sig, og der snakkes i krogene om, at Fréas forlovede spiller en rolle i de ulykkelige begivenheder

 

 

‘Sanddrømmeren’, som er titlen på den første bog i serien, følte jeg var meget redigeringstung og lidt skriveteknisk udfordret. Men jeg synes helt sikkert den var god, så jeg skulle helt sikkert læse fortsættelsen. ‘Runemagikeren’ fungerer langt bedre end den første bog, dog synes jeg stadig der er nogle skrivetekniske ting, der gør at historien virker fortalt meget mekanisk. Hovedpersonen virker ikke helt naturlig, hun har nogle urealistiske reaktioner, f.eks. ville ens første reaktion når man ser sin veninde komme ud af et fængsel være, ‘Hvad laver du her!!’ eller lignende, i Runemagikeren, har hovedpersonen lige tid til at hilse på personen ved siden af veninden først, og sludre lidt, før hun vender sig om og udbryder ‘overrasket’ hvad hun laver her. Der er flere af den slags rundt omkring og nogle er lidt mere tydelige end andre. Enkelte kærlighedsscener er også trukket liiige lidt ud over kanten så det i stedet for sødt og smukt bliver en smule kliché-agtigt, og jeg plejer sagtens at kunne tåle en vis mængde, men enkelte steder blev det altså lidt for meget.

Når det er sagt, så er historien og handlingen så overvældende god, at ovenstående virker meget ubetydeligt i sammenligning. Yes, det er et faktum. ‘Runemagikeren’ er virkelig, virkelig god. Den er spændende og der sker hele tiden noget, så man ikke kan undgå andet end at blive revet med af historien. Normalt ville ovenstående drive mig så meget ud af fatning, at det ville ødelægge historien for mig, men ikke her. Her hiver historien mig ind i dens midtpunkt og underholder mig indtil aller sidste side. Hvilket gjorde læsningen super fed at læse og noget af det bedste danske ungdoms fantasy man kan finde.

Det der gør historien så god er at der er mange velkendte ting, fra fantasy universet, som mange elsker. Magi, kampen mod det onde, mytologiske væsner og meget mere. Men selvom der er mange af disse højt elskede velkendte elementer, så er Runemagikeren også meget unik i sig selv. Verdensopbygningen centrerer sig om nordisk mytologi, som vi kender den, og det synes jeg er ret fedt. Lidt i stil med Percy Jackson serien, bare for en ældre aldersgruppe.