torsdag den 14. januar 2016

Over sløret (Ilttyv #1)




Over sløret

Forfatter:
Serie: Ilttyv #1
Genre: Dystopi
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Alvilda







Tak til Alvilda forlaget for anmeldereksemplaret



"Mit løb tærer på ilten, og smagen af jern i munden bliver stærkere og stærkere. Den lægger sig som en hinde på min tunge. Hvis jeg ikke får fat i mere ilt snart, dør jeg …"

I en dyster fremtid koster hvert åndedrag penge. Kun de rige har råd til kvalitetsilt, som den der fandtes før katastrofen. De fattige må nøjes med dårligere ilt, der langsomt gør dem syge.
Troy og Shay kæmper for at overleve, men da Shay bliver fængslet under falske anklager og ikke har råd til at betale ilten i fængslet, bliver de begge tvunget ud i en livsfarlig alliance …




'Over sløret' er absolut den bedste dystopiske roman jeg længe har læst, og så er den en dansk udgivelse. Det synes jeg er ret sejt. Især fordi jeg virkelig synes at kvaliteten af dystopier er faldet ret så drastisk, og så er det jo fedt at vide at der stadig bliver udgivet bøger som denne.

Bogen tager dig steder hen som du som læser aldrig har været før, og det elsker jeg. Jeg elsker når den verden bøgerne skaber også skaber utraditionelle handlinger eller levemønstre for personerne i bogen. Og man skulle tro at det var nemt at finde i dystopier, men det er det faktisk ikke altid, mange dystopier når ikke at blive en del af deres verden. Det er ofte nærmere en beskrivelse af vores verden i dag, bare ondere og mørkere. De bedste dystopier er dem der ligesom skaber en hel ny verden, på samme måde som man får en hel anden verden når man dykker ned i sci-fi's eller fantasy. 

Jeg synes Nicole her har skabt en helt fantastisk og helstøbt verden, som bare åbner op for dystopieventyr i verdensklasse. Bogen virker til at have en god portion research bag, og man er derfor aldrig i tvivl om historiens troværdighed. Spændingen er ret høj, fordi personerne i bogen på alle måder lever i en farlige og ukendt verden, så man sidder nærmest og bidder negle mellem linjerne.

Sproget flyder ret så ubesværet og let, og Nicole mestre det til fulde. Så man faktisk bare bliver hevet med ind i historien hvor den ene side tager den næste. Så 'Over sløret' var på alle måder en ren fornøjelse at læse.




SHARE:

1 kommentar

  1. Den lyder virkelig god, og du har lige givet mig endnu mere lyst til at læse den end før ;)

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig