torsdag den 11. februar 2016

Lady Susan



 



Lady Susan
Forfatter: Jane Austen
Genre: Novelle, klassiker, historisk ralisme, kærlighed 
Målgruppe: Voksne

Bogen er udgivet på dansk







Beautiful, flirtatious, and recently widowed, Lady Susan Vernon seeks an advantageous second marriage for herself, while attempting to push her daughter into a dismal match. A magnificently crafted novel of Regency manners and mores that will delight Austen enthusiasts with its wit and elegant expression.


Lady Susan er en novelle som er skrevet af Jane Austen og udgivet af hendes bror efter sin død. Novellens form er en række brevudvekslinger mellem forskellige karakterer heriblandt Lady Susan. Det vides ikke hvorfor Jane Austen ikke selv udgav bogen, og mange mener det er fordi læserne på den tid ville finde Lady Susan alt for umoralsk. Personligt må jeg sige at jeg virkelig nød at læse Lady Susan og jeg synes kun teksten igen beviser at Jane Austen virkelig var forud sin tid. Jeg synes faktisk også Lady Susan viser os om noget andet om Jane Austen. Nemlig at hun mestrede endnu en fortællerteknik til perfektion.

Det eneste minus ved novellen er at den slutter alt for brat. Jeg tror helt sikkert at novellen skulle have været en roman og af en eller anden årsag så fik hun aldrig fuldført den - måske bare på grund af manglende interesse for historien hos forfatterinden selv. Hvilket jeg finder så ærgerligt fordi jeg virkelig nød at være tilbage i Austens verden og jeg nød faktisk Lady Susans karakter som er dejlig forfriskende.

Nu mangler jeg kun at læse ganske få at Jane Austens bøger, Northanger Abbey og Mansfield park og dem har jeg mødt utallige gange på film. Lady Susan har jeg aldrig set på film, så derfor var oplevelsen ny for mig, og selvfølgelig helt fantastisk. Der findes faktisk en trejde bog jeg endnu ikke har læst. Nemlig den ufærdige samling Love & Friendship som er en udgivelse af Jane Austens tre notesbøger, og som jeg først indenfor det sidste års tid har anskaffet mig. Og under læsning af Lady Susan blev jeg klar over at de har filmatiseret Love & Friendship og Lady Susan, og filmen ville blive vist for første gang i april i år. Fantastisk nyhed!



SHARE:

4 kommentarer

  1. Sikke en fin udgave! Jeg har endnu ikke fået læst Lady Susan, jeg regner med at 2016 skal blive året, hvor jeg skal blive helt færdig med Austens forfatterskab, noget jeg har udskudt lidt, fordi jeg ikke rigtig kunne bære, at der ikke var flere bøger. Lady Susan lyder virkelig fin! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det lige præcis også, jeg er blevet ved med at udsætte at læse de sidste af hendes bøger af samme årsag, og ligesom dig så har jeg faktisk planer om at i år endelig er året.

      Slet
  2. Den er simpelthen så fin, den historie. Jeg elsker hvor fuldstændig følelseskold Lady Susan er. Det er genialt at læse om.

    Og så er tegningerne i din udgave bare ekstrafine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja enig, novellen gjorde mig faktisk (utrolig nok at det var muligt) endnu mere begejstret for Austens forfatterskab, hun har på alle tænkelige måder været en storslået forfatter.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig