Skæbnens kald

Skæbnens kald

Forfatter: Haidi Wigger Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving #2
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA
Udgiver: Tellerup

Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret



Efter opgøret i kirken vågner Ally i skovbunden tidligt om morgenen, og det sidste hun husker er dæmonen som greb fat i hende. Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide at Jay, Louise og William er forsvundet. Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum er en portal til en anden verden og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at finde ud af hvad der er sket.



Da jeg læste den første bog i ’Dæmonherskerens arving’ ’Skyggernes bog’, var det med meget modsigende følelser. Jeg var hooked men samtidig sad jeg med løftede øjenbryn over manglende dybde, sproget, hovedpersonens naivitet og kærlighedshistorien. Jeg tror ikke jeg har været så splittet med nogen anden bog før, og jeg var derfor utrolig spændt på at se hvad jeg ville synes om ’Skæbnens kald’.

’Skæbnens kald’ gjorde mig overhovedet ikke hooked på nogen måde, og tilbage har jeg faktisk kun de løftede øjenbryn. Hvilket betyder jeg faktisk har meget få positive ting og sige om bogen. Ærligt, så synes jeg bogen trænger til en større gennemgribende redigering, da bogen rent skriveteknisk har rigtig mange problemer.

Det er skønt at hovedpersonen selv træffer nogle valg og ikke bare lader sig rive med, men jeg savner motiv. Hvorfor gør hun det hun gør? Det bliver aldrig rigtig formidlet til læseren. Det hele bliver meget urealitisk og utroværdigt. Samtidig går det hele super, super hurtigt. Tiden løber derudaf og jeg føler på ingen måde at de naturlige reaktioner når at blive samlet op. Dybde mangler på det kraftigste - endnu mere end i ’Skyggernes bog’, da ’Skæbnens kald’ var utrolig forudsigelig. Alle hints var tydelige pga den manglende dybde.

I bund og grund ville alle disse ting kunne være blevet undgået i en gennemgribende redigering, for forfatteren har tydeligvis en spændende historie at fortælle, man får bare aldrig lov til at nyde den fordi man automatisk får fokus på alle de ting, der irriterer en.