tirsdag den 31. maj 2016

Status maj 2016

 
(Derudover 'Din mor manual' som er læst på Mofibo som e-bog)



Maj måned har været fyldt med skønne læseoplevelser. Jeg plejer at læse meget varieret men maj måned har primært indeholdt mine yndlinggenre fantasy og romance og det har bare resulteret i virkelig skønne læseoplevelser. Forunderlige verdener jeg kunne drømme mig væk i for en stund.

Min sidste yndlinggenre: historiske bøger har jeg tilgengæld fuldstændig overset i maj, så jeg har planer om at læse lidt flere historiske romaner i juni måned.


8 bøger blev det til i maj måned:

Din mor manual af Tine Tholander (research)
Dragerne (Talon #1) af Julie Kagawa
Fangirl af Rainbow Rowell
Rivalerne #1 af Alyson Noël
Half Lost #3 af Sally Green
The Heir #4 af Kiera Cass
The Crown #5 af Kiera Cass
Odinsbarn #1 af Siri Pettersen


Grunden til der i parentes står ’research’ under Din mor manual er egentlig bare min måde at vise at jeg nok ikke kommer til at anmelde bogen her på bloggen. Jeg anmelder ellers alt hvad jeg læser med undtagelse af nogle genlæsninger og ja så research – som mor manualen jo egentlig også er.




Bedste læseoplevelse: Faktisk nærmest dem alle sammen, men hvis jeg skal vælge så Odinsbarn.



Mest skuffende læseoplevelse: Well af mangel på bedre: ’Din mor manual’ – den var fin nok men måske ikke så rummelig som jeg kunne have håbet.



Smukkeste coverdesign: Huha, det er svært at vælge. Jeg synes de fleste af bøgerne her har de helt rigtige forsider som passer så fint til indholdet. Jeg er nok mest vild med ’The Heir’ sådan ren personlig, skarpt efterfulgt af ’Dragerne’ og Odinsbarn’







Mindst tiltalende coverdesign: ’Din mor manual’


SHARE:

søndag den 29. maj 2016

Bøger fået siden sidst #7


 


 



Siden sidst har jeg fået disse skønne bøger ind af døren:


 

Fra Rosinante & co. ’Engletræet’ som er den sidste nye danske udgivelse af Lucinda Riley, som helt klart er den bog jeg glæder mig mest til at læse af de her bøger. Lucinda Riley skriver helt fantastisk.







Fra Plusbog kogebogen Caroline Fleming som jeg har anmeldt her og ’Mere end veninder’ som jeg har fået til anmeldelse af forfatteren Line Lybecker






Fra Gyldendal har jeg modtaget den nye John Flanagan bog en prequel til ’Skyggernes lærling’ – Flanagan er fantastisk. Samt ’Vinden i Piletræerne’ i en smuk udgave og den glæder jeg mig særligt til at læse, så den er også kommet på min must read sommerlæseliste.






Skøn barselsgave fra Forlaget Carlsen – jeg glæder mig sådan til de fremtidige læsestunder.





Så har jeg købt en lille baby-bog så jeg kan følge med i udviklingen, for nej hvor føles det både som om det hele går stærkt og langsomt på samme tid.
SHARE:

fredag den 27. maj 2016

Caroline Fleming - det bedste fra mit eget køkken

 

 

 

Caroline Fleming - det bedste fra mit eget køkken

Genre: Kogebog
Udgiver: Lindhardt og Ringhof


 

Tak til Plusbog for anmeldereksemplaret


80 nemme og sunde opskrifter fra Carolines eget køkken. Lækre måltider til alle tidspunkter på dagen: Morgenmad, lidt men godt, salater, aftensmad og desserter. Fælles for alle retterne er at de er enkle og nemme at gå til.



Caroline Fleming - det bedste fra mit eget køkken kogebogen lover enkelte retter der er nemme at gå til og det er helt bestemt også det man får. Retterne er en blanding af hverdagsmad og gæstemad, der alle indeholder få ingredienser og fælles for alle retterne er at de er super lækre. Det er helt igennem enkelt og lækkert. Med kogebogen beviser Caroline Fleming at man ikke behøver en lang ingrediensliste for at trylle noget lækkert frem. Her tåler råvarerne at stå for sig selv.



 
 




Som sædvanlig når jeg anmelder kogebøger vælger jeg altid tre opskrifter der skal afprøves. Både for at afprøve om opskrifterne er nemme at gå til (hvilket de er) men også fordi jeg elsker at prøve nye opskrifter. Denne gang valgte jeg at prøve japanske steaks, som resulterede i en opdagelse af en virkelig lækker japansk sovs. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer til at bruge den.

Derudover forsøgte jeg mig med noget jeg aldrig har prøvet at lave før, nemlig en omelet lavet på kun æggehvider og Ossobuco. Begge dele utrolig velsmagende og igen var opskrifterne nemme at gå til.

'Caroline Fleming - det bedste fra mit eget køkken' er en kogebog til den helt almindelige dansker, der ikke nødvendigvis har de store madlavningskunstskaber i forvejen. Alle kan være med og alle kan lave lækre sunde retter.





SHARE:

torsdag den 26. maj 2016

Rivalerne

 
 


Rivalerne

Forfatter: Alyson Noël
Serie: Beautiful idols #1
Originalsprog: Engelsk, Unrivaled
Genre: Realisme, mysterium, thriller
Målgruppe: YA
Udgiver: HarperCollinsNordic






Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret



Rivalerne er New York Times bestseller-forfatteren Alyson Noëls første bog i en nervepirrende trilogi, om hvordan vores største drømme kan blive vores værste mareridt. Layla Harrison vil være journalist, hun vil noget med sit liv og hun gider ikke tilbringe dagene med at hænge ud på stranden mere. Aster Amipur skriger næste gang en casting leder siger; ”Vi har brug for folk med forskellige baggrunde, men ikke en med din i denne omgang.” Tommy Phillips drømmer om, at hans guitarspil vil få hans kendte, men fraværende far, til at lægge mærke til ham. Madison Brooks derimod tog selv kontrollen over sin skæbne for længe siden. Hun er Hollywoods pt. hotteste stjerne, og at hun har trampet på alt og alle på sin vej mod toppen, er ikke noget, hun gider bruge tid og energi på at tænke over.



'Rivalerne' er den perfekte beach read til dig der er fan af 'Gossip Girl' og 'Pretty Little Liars'. Bogen er nemlig en blanding mellem glitter og glamour - løgne og bedrag. I bogen følger vi fire forskellige synsvinkler. En stor Hollywood stjerne og tre personer der vil gå rigtig langt for at opnå at blive 'nogen'. Samtidig opbygges et større mysterium, der er så spændende at siderne nærmest vender sig selv.

Jeg er fan af både 'Gossip Girl' og 'Pretty Little Liars', så jeg var ret så hooked fra første side. Alyson Noël skriver så man meget hurtigt lever sig ind i handlingen og personerne og de fire synsvinkelskift fungerede rigtig fint. De korte kapitler gjorde den behagelig at læse og på mange måder virkede læseoplevelsen som små film-scener der udspiller sig for læsernes øjne.

Jeg ville personligt gerne have haft mere persondybde og flere svar, men jeg er ret sikker på at jeg vil få begge dele i den næste bog i serien - og den glæder jeg mig enormt meget til. Så det ser ud til at blive endnu en fantastisk serie fra Alyson Noëls hånd.




SHARE:

onsdag den 25. maj 2016

Fangirl

 


 

Fangirl


Forfatter: Rainbow Rowell
Standalone bog (dog har den en sammenhæng med bogen Carry on)
Originalsprog: Engelsk, Fangirl
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge og opefter (NA)
Udgiver: Gyldendal






Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret



Cath er Simon Snow-fan – kæmpe Simon Snow-fan! Hun og hendes søster Wren levede og åndede for Simon Snow-serien, da de var børn. De læste og læste og læste. De skrev Simon Snow-fanfiction.
De to søstre skal på college, og Wren har meddelt Cath, at hun ikke gider dele værelse med hende. Så Cath står alene – helt uden for sin comfort-zone. Hun har en sur roommate med en sød kæreste, som hele tiden er i nærheden. Hun har en lækker klassekammerat, som kun gider tale om tekster. Og hun kan ikke lade være med at bekymre sig om sin far, som aldrig før har været alene.



Jeg har kun hørt rosende ord om 'Fangirl', men det havde jeg også kun om Rainbow Rowells anden bog: 'Eleanor og Park' og da jeg ikke brød mig om 'Eleanor og Park' gik jeg bevidst uden om 'Fangirl'. Indtil jeg læste bagsideteksten. For hold da op hvor lød den her bog da bare lige som noget for mig. Og det var den også. Jeg elskede den. 'Fangirl' er fantastisk. Hvilket igen beviser at man ikke bare skal droppe at læse en bog, fordi man ikke kunne lide en anden bog forfatteren tidligere har lavet.

I bogen følger vi to tvillinger. Den ene, Wren, forsøger lynhurtigt at blive voksen og den anden, Cath, vil helst ikke ud af sin comfort-zone. Vi følger historien gennem Caths synsvinkel (som også er den mest interessante af de to) og indimellem er der små fanfiction tekster om 'Simon Snow', som er Rainbow Rowells svar på Harry Potter fanfiction.

Hvilket faktisk vil sige at der er små fantasy historier indimellem hovedhistorien (som er realisme) hvilket er skønt! Jeg kan dog godt forstå hvis nogen finder de små historier flowdræbende, men jeg elskede det - dejlig Harry Potter-agtig stemning. Især for mig der var helt med på Harry Potter fanfiction-bølgen dengang vi alle ventede på de sidste udgivelser.

Jeg synes godt man kan mærke at 'Fangirl' ikke følger den typiske berettermodel, hvilket både er godt og skidt. Godt fordi den er anderledes og frisk og lidt skidt fordi at det lidt føles som om der mangler et eller andet. Dog synes jeg ikke det betød så meget i det store billede, da 'Fangirl' bare er skrevet super godt. Især fordi Cath er en meget relaterbar karakter vis udvikling er spændende at følge. Jeg blev næsten helt skuffet da bogen var færdig - jeg ville meget gerne have haft mere.





SHARE:

tirsdag den 24. maj 2016

Cinders & Sapphires





Cinders & Sapphires

Forfatter: Leila Rasheed
Serie: At Somerton
Genre: Historisk fiktion
Målgruppe: YA

Bogen fås ikke på dansk






Rose Cliffe has never met a young lady like her new mistress. Clever, rich, and beautiful, Ada Averley treats Rose as an equal. And Rose could use a friend. Especially now that she, at barely sixteen, has risen to the position of ladies' maid. Rose knows she should be grateful to have a place at a house like Somerton. Still, she can't help but wonder what her life might have been had she been born a lady, like Ada.



’Cinders & Sapphires’ er en YA historisk fiktion som foregår i England, og jeg har altid elsket historisk fiktion, og særligt dem der foregår i England, enten i Regency perioden eller den Victorianske tid. Dog kun som voksen romaner, så jeg var spændt på hvordan en YA udgave vil være. Især fordi ’Cinders & Sapphires’ lover mig intriger og drama. 

Intriger og drama er der faktisk masser af, men forfatteren formår altså ikke at skrive en historisk roman, i hvert fald ikke overbevisende. Måske er det fordi jeg har læst så mange der har været mestre i det, men uanset hvad så falder den del meget til jorden for mit vedkommende, og faktisk skyndte jeg mig at bestille nogle bøger hjem med forfattere jeg ved der har styr på den del. For jeg følte mig altså snydt. 

Karaktererne var heller ikke særlig interessante, så selvom der skete en masse, (næsten for meget til historien kunne bære det) så var jeg lidt ligeglad for jeg var slet ikke investeret i nogle af personernes følelser eller skæbner. Så ’Cinders & Sapphires’ er ikke en serie jeg er interesseret i at læse videre på, da det generelt bare var en skuffende oplevelse.



SHARE:

søndag den 22. maj 2016

Skrivetid 4/7: Effektiviser din skrivetid


Skrivetid er en ny skrivetip-serie hvor jeg uddybende skriver hvordan jeg ENDELIG fandt skrivetiden igen, og som jeg håber kan inspirerer andre. Jeg gik igennem 7 punkter, der hver gav mig en masse at tænke over og som skulle prøves frem, men som til sidst gav mig min skrivetid og ikke mindst skriveglæde tilbage. De syv punkter skriver jeg om her den næste stykke tid – hver anden søndag.

Nu har du måske fundet noget skrivetid og planlagt det – nu skal vi så se om vi kan optimere den tid.

For at effektivisere din tid så planlæg så vidt muligt at skrive hver dag – på den måde spare du tid på at skulle til at sætte dig ind i din historie igen på ny. Så er den frisk i erindringen og det bliver nemmere at komme i skriveflow dag for dag. Selv fem minutters skrivetid på en dag er bedre end hvis du springer over fordi du synes det er for lidt tid.





Derudover så prøv dig frem og find ud af hvilke tidspunkter på døgnet du skriver bedst, og så planlæg med fordel at skrive på de tidspunkter. Hvis du skriver bedst om morgnen kan du overveje om du kan stå lidt før op og skrive der, inden du skal på arbejde og mens der endnu er ro i huset?

Hemingway sluttede altid midt i en sætning når han stoppede med at skrive, på den måde fandt han ud af at det var meget nemmere at komme i gang dagen efter. Jeg har ikke helt gjort som Hemingway, men jeg kan godt mærke at det er bedre at slutte på et sted jeg synes er vildt spændende at skrive om, end at slutte i en scene jeg er træt af. Hvis jeg ender med at gøre sidstnævnte så starter jeg altid på noget nyt dagen efter for så at vende tilbage til det trælse stykke når jeg er kommet bedre i gang.

Gem med fordel også research til bagefter. Det er utrolig flowdræbende at skulle stoppe skrivningen for lige at tjekke nogle ting efter. Så eventuelt (XXXX: Find rigtig øjenfarve) Eller lignende søgbare ting ind i stedet for.

Forsøg dig frem om det fungerer at tage en 5 minutters flowskrivning så du på den måde får skrevet dig varm og ikke får lavet så mange startfejl.

SHARE:

fredag den 20. maj 2016

Københavns skygger



 

 
Københavns skygger

Forfatter: Aspíciens Haufniensis
Enkeltstående bog
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Ulven og Uglen






Tak til Ulven og Uglen for anmeldereksemplaret


Da Thor starter på Københavns Universitet, finder han ud af at han tilhører en hemmelig kreds af magikere, en naturlig elite. Det udfordrer hans forestillinger og åbner for foruroligende mysterier, blandt andet farens død.

På Det Magiske Akademi møder Thor også den højt intelligente og nysgerrige Janus der har levet med magien hele sit liv. Janus er ivrig efter at tilegne sig ny viden – især om den forbudte ‘atra’, magi der kan påvirke menneskers sind.



’Københavns skygger’ var desværre ikke så meget noget for mig. Årsagen ligger primært i måden historien er skrevet på. For faktisk finder jeg både historien interessant, veludviklet og fantasifuld, Men fordi historien er så interessant så savner jeg virkelig detaljer og mulighed for at dykke dybt ned i historien. Jeg må hellere uddybe lidt her, da der faktisk er rigtig mange detaljer i bogen, men for mig var det bare de helt forkerte deltaljer der var nævnt. Bogens detaljer var for mig mere eller mindre ubruglig viden, hvorimod bogens beskrivelse af magi var lidt firkantet og ellers mangelfuld.

Bogen er skrevet i en mere fortællende stil og der er ikke brugt meget show don’t tell i historien. Dialoger skal man også lede langt efter. For mig gjorde det bare hele oplevelsen unødig tung læsning og det er super ærgerligt. Men hvis du ikke behøver det i din læsning, så vil jeg helt klart anbefale dig at læse ’Københavns skygger’ for den er på mange måder genial i hvordan forfatteren har udtænkt fantasyverdenen, og den er derfor meget original og frisk. Så den er bestemt værd at læse, især hvis du sagtens kan med en bog der læses lidt som en universitets forelæsning.




SHARE:

torsdag den 19. maj 2016

Dragerne



 


Dragerne

Forfatter: Julie Kagawa
Serie: Talon #1
Originalsprog: Engelsk, Talon
Målgruppe: YA
Genre: Fantasy, drager
Udgiver: HarperCollinsNordic







Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret



En drage, skjult i en piges krop. Soldater, der ønsker at udslette hele hendes slægt. Kampen for overlevelse nærmer sig. Ember Hills skæbne afhænger af, om hun kan besejre Skt. Georgs-ordenen, en magtfuld orden af dragejægere. Hun er ikke hvilken som helst pige, for hun bærer nemlig på en livsfarlig hemmelighed. Garret Xavier Sebastian er en af soldaterne, der vil slå hende ihjel. Men alt, hvad han hidtil troede, han vidste om drager, vendes på hovedet, da han møder Ember. En krig nærmer sig, og det uundgåelige spørgsmål hænger som et skarpt sværd over deres hoveder: Skal de forene sig i kampen mod ondskaben og kæmpe for deres venskab? Eller skal de følge deres skæbne, som har været forudbestemt siden tidernes morgen, og udslette hinanden? Et magisk eventyr om en piges kamp mod ondskaben.



Da jeg i sin tid læste Julie Kagawas ’Iron Fey’ serie var jeg ikke den største fan, jeg har derfor været meget langsom om at starte på hendes ’Talon’ serie, på trods af at den lyder fænemonal: drager der kan shapeshifte til mennesker. Men hvor er jeg dog lykkelig for endelig at få den læst, for hvor var den bare fantastisk. Den er lige så god som den lyder – nej faktisk endnu bedre.

Den eneste lille anke var at jeg ville ønske at Ember lige havde lidt mere fremsyn, da jeg tror alle bogens læsere opfanger tingene hurtigere end hun gør. Normalt er det for mig virkelig en dårlig ting ved en bog, men det siger noget om hvor fantastisk den her bog er, siden at jeg ikke lader det påvirke min totale læseoplevelse.

For jeg nød virkelig plottet, og det eventyr Julie Kagawa tog mig med på. Derudover var det en overraskende god sommerbog også. Embers drivkraft i det meste af bogen er nemlig at få noget ud af sin sommer, så derfor høre vi en masse om strande, sol, surfing, venskab og sommerkærlighed. Og for mig var det virkelig en ekstra bonus ved bogen. Og det gør den til et absolut mustread til sommer.

Bogens stemning er dejlig let og jeg elsker kombinationen af den lette stemning og fantasyelementerne. I bogen følger vi tre forskellige synsvinkler (dog med en enkelt undtagelse til sidst i bogen, hvor vi får en fjerde synsvinkel også) og jeg synes på ingen måde det er flowdræbende. Det fungerer rigtig godt at vi følge Ember og ham der samtidig jagter dragerne, det giver et højt spændings niveau og personerne er alle utrolig godt veludviklede og interessante at følge.




SHARE:

mandag den 16. maj 2016

Bogcover designere – Coralie Bickford-Smith

 
 
Jeg har længe gået og tænkt på at jeg ville lave nogle indlæg med bogdesign, fordi det er noget jeg interessere mig rigtig meget for (måske også fordi jeg selv laver masse af bogforsider), men lige hvad det skulle være har jeg været i tvivl om – skulle jeg vise mine egne bogcovers, andre danske bogcovers – skulle jeg anmelde bogcovers som jeg anmelder bøgernes indhold. Ja muligheder er der nok af, og jeg ved ikke om de andre på et tidspunkt bliver en realitet, men jeg har besluttet at lave en serie indlæg med kendte internationale bogcover designers. – Jeg synes de får alt for lidt opmærksomhed i forhold til hvor dygtige de er, så engang imellem vil der dukke et indlæg op hvor jeg viser forskellige smukke cover designs af en bestemt cover-designer.


I dag vil jeg starte med en af mine yndlings cover designere nemlig dygtige Coralie Bickford-Smith. Jeg elsker alt hvad hun laver og hun er særlig kendt for hendes Penguin Classic bøger med hendes mønstrede unikke coverdesigns, som nok må siges at være hendes varemærke. Men hun gør det så fantastisk at hvis andre træder ind på området og bruger mønsterdesign, vil man straks sammenligne og måske ligefrem kalde det en Coralie Bickford-Smith kopi. Hun har vundet adskillelige priser for hendes design.
 
 
 
 






Se flere designs på hendes hjemmeside her: http://cb-smith.com/ eller se et youtube klip med hende her: https://www.youtube.com/watch?v=c8usCk7J-MY
SHARE:

søndag den 15. maj 2016

The Name of the Wind



 


The Name of the Wind
Forfatter: Patrick Rothfuss Serie: The Kingkiller Chronicle #1
Genre: High Fantasy
Målgruppe: Voksne

Fås på dansk hos forlaget Tellerup








Told in Kvothe's own voice, this is the tale of the magically gifted young man who grows to be the most notorious wizard his world has ever seen.

The intimate narrative of his childhood in a troupe of traveling players, his years spent as a near-feral orphan in a crime-ridden city, his daringly brazen yet successful bid to enter a legendary school of magic, and his life as a fugitive after the murder of a king form a gripping coming-of-age story unrivaled in recent literature.




Jeg begyndte på ‘The name of the wind’ velvidende at Patrick Rothfuss har det noget så svært ved at få skrevet den sidste bog i serien, men jeg er blevet anbefalet den igen og igen, og jeg ser nærmest kun positive anmeldelser af den, og eftersom det lige er min genre, så var det jo helt klart et mustread som jeg ikke længere kunne udskyde.

Handlingsmæssigt er den en smule langtrukket og der bliver ofte danset lidt for meget rundt om tingene – særligt kærlighedshistorien. Men det var faktisk også den eneste anke jeg havde, ellers så var jeg fænomonalt godt underholdt. Det er en helt fantastisk god eventyrhistorie og jeg håber han får skrevet den sidste bog færdig, for jeg går ikke i gang ’A Wise Mans Fear’ før. (’A Wise Mans Fear’ er anden bog i serien) – Af frygt for at jeg ellers vil ende som en af de mange, mange der er ved at rykke hårene ud af hovedet over den manglende alfslutning. Det Rothfuss særligt kan, er at tryllebinde hans publikum til en magisk fortælling om at være en troldmand. Jeg nød hvert et øjeblik.




SHARE:

fredag den 13. maj 2016

Jane Eyre




 


Jane Eyre

Forfatter: Charlotte Brontë
Genre: Klassiker
Målgruppe: Voksne


Fås på dansk hos Bechs Forlag







Orphaned into the household of her Aunt Reed at Gateshead, subject to the cruel regime at Lowood charity school, Jane Eyre nonetheless emerges unbroken in spirit and integrity. She takes up the post of governess at Thornfield, falls in love with Mr. Rochester, and discovers the impediment to their lawful marriage in a story that transcends melodrama to portray a woman's passionate search for a wider and richer life than Victorian society traditionally allowed.

Et sand mesterværk. Intet mindre.

Jeg har haft svært ved at skrive den her anmeldelse, og jeg har prøvet mange gange, men hver gang har jeg følt at mine ord slet ikke rakte. De gør de nu stadigvæk ikke, men jeg må simpelthen bare konkludere at mine ord aldrig vil kunne nå Charlotte Brontës – men det er der vel egentlig heller ikke noget at sige til.

Charlotte Brontë er den fødte historiefortæller. Jeg er overrasket over hvordan hun på sin tid formåede så enkelt at gøre det, mange forfattere i dag har så utrolig svært ved. Hun har formået at skabe en stærk og interessant hovedperson, der udvikler sig naturligt ud gennem historien. Ja Jane Eyre træder nærmest ud af bogen og bliver mere virkelig, for læseren, end nogen anden der er i læserens nærvær.

Jeg har kendt til Jane Eyres historie i mange år, da jeg har set filmatiseringerne et utal af gange. Jeg elsker historien til hudløshed, og det tog mig derfor mange år før jeg turde sætte mig ned og læse det oprindelige mesterværk. For kan man næsten ikke kun blive skuffet, hvordan kunne tekst overgå det jeg i forvejen følte for historien?! Ja imponerende nok, så kunne det. Filmatiseringerne ligger sig rigtig meget op af det oprindelige værk, så meget så at man kan mærke bogens sjæl i filmene. Det har jeg i hvert fald følt her bagefter. Men intet kan slå bogen. Ikke engang den perfekte casting fra miniserien 2006. Bogen er skarpere, mindre forvirrende, mere nærværende og helt igennem magisk. Virkelig, truly et højt elsket mesterværk.





 
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig