onsdag den 11. maj 2016

Bøger fået siden sidst #6

Der er udkommet så mange spændende bøger på dansk siden sidst og jeg er en lille smule frustreret over at der ikke er flere timer i døgnet. Men her er hvad jeg har fået ind af døren siden sidst






Først og fremmest har lille sønnike fået disse to barselsgaver af sin far (i virkeligheden er de nok mest til moderen ;0) - på trods af at hun altså havde fået en barselsgave) Og hvor er den dog skøn den illustrerede Harry Potter udgave, den har jeg bare ønsket mig så længe. Harry Potter malebogen er så fin at jeg nok ikke kunne finde på at male i den. Men måske bebs selv skal have lov til det når han bliver lidt ældre.


 



Fra Gyldendal har jeg modtaget disse to bøger. Andet bind i serien 'Rock War' - jeg har endnu ikke nået at læse den første. Og det der virker til at være den perfekte sommerbog: 'Bare en dag' af Gayle Forman.




Fra HarperCollinsNordic har jeg modtaget disse to bøger. Jeg er i gang med at læse Dragerne - Sagaen om Talon ligenu og jeg elsker den. Den er helt fantastisk og så er det ret uventet en skøn sommerbog der indeholder smoothies, strand, sommerkærlighed, solskin og surfing. 'Rivalerne' af Alyson Noël er netop udkommet og den lyder rigtig spændende, så den vil jeg helt klart gerne snart i gang med.


 


 
Fra Politikens Forlag - 'Natsværmer' af Jakob Olrik som skulle være en erotisk historie der har rødder i en virkelig oplevelse.
 

 
 
 
 
Fra Tellerup - 'Stalker' som er af dansk debutant Michella Rasmussen, som jeg har mødt gennem Håbefulde unge forfatterforeningen, og hun virker super dygtig, så jeg glæder mig til at gå i gang med den. 'Uskyldigt blod' er noget så fin med sit guldtryk der ikke helt kommer til sin ret her på fotoet - det skulle være en anderledes vampyr-historie, og det er faktisk langt tid siden jeg har læst en vampyrhistorie sidst, nu jeg tænker over det.
 
 
 

 

Sidst men ikke mindst har jeg fået to forudbestillinger ind af døren. 'The Crown' som er på min forårslæseliste. 'A Court of Mist and Fury' har jeg købt fordi jeg bare automatisk køber alt hjem af Sarah J. Maas for jeg ved at hendes bøger giver mig stor læseglæde. Desværre er jeg fire af hendes bøger bagud, for de bliver altid rykket til fordel for anmeldereksemplarer og mere dansk aktuelle bøger, men jeg håber jeg kan få læst et par stykker til sommer.
SHARE:

4 kommentarer

  1. Hvor er det bare en fin lille samling af nye bøger :D
    Jeg kan stort anbefale "A Court of Mist and Fury" som er en fortsættelse af "A Court of Thorns and Roses". Begge bøger er bare helt fantastiske. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har også kun hørt gode ting om 'A Court of Thorns and Roses', den står også bare klar til at jeg samler den op fra min hylde og læser den. :0)

      Slet
  2. 'Dragerne' er nemlig utroligt sommeragtig! Noget jeg heller ikke havde forventet overhovedet! :)
    Og åh, 'ACOFAF' - jeg må virkelig snart have fingrene i den!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det var faktisk virkelig en positiv overraskelse. Historien er bare super i sig selv, men det gav bare noget ekstra stemning som jeg virkelig nød.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig