onsdag den 15. juni 2016

Stalker



 

Stalker

Forfatter: Michella Rasmussen
Enkeltstående bog
Genre: Thriller/let gys
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Tellerup






Tak til forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret



Jeg ved ikke hvem han er. Eller hvorfor han har valgt mig. Men når jeg hører gulvet knirke eller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod, og jeg glemmer at trække vejret. Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning. Men jeg ved han altid er i nærheden. Midt i 2.g får Julie et romantisk brev
fra en hemmelig beundrer. Pigerne i klassen bliver ellevilde og lægger straks planer for at føre dem sammen. Men brevene tager en uhyggelig drejning, og det går hurtigt op for Julie at beundreren ikke bare er betaget, han er besat. Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende ...




Kun få kan skrive så indlevende at man på det nærmeste bliver suget ind i historien. Det kan virkelig få misundelsen frem i en (jeg gad godt kunne skrive sådan). Det føles næsten som om det er en ven der fortæller mig historien og det gør hele oplevelsen utrolig nærværende og vigtig.
 
Selve historien var spændende og jeg nød at blive overrasket. Der var dog ikke så meget gys over historien, hvilket personligt faktisk passede mig perfekt, men man skal ikke forvente at det er en nervepirrende eller creepy bog man har i hånden, den var faktisk nærmere hyggelig og varm. Sådan havde jeg det i hvert fald. Jeg tror det må skyldes at jeg har det sådan med sproget - for det er da bestemt ikke fordi stalkeren ikke gør noget frygtelige ting igennem bogen.

Så alt i alt, en rigtig god bog, som jeg gerne ville have haft endnu mere af. Det er bestemt heller ikke sidste gang jeg læser noget af Michella Rasmussen.

 




SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig