tirsdag den 21. juni 2016

Vinden i piletræerne - alle historierne


 

 
Vinden i piletræerne - alle historierne

Forfatter: Kenneth Grahame
Illustrationer: David Roberts
Originalsprog: Engelsk, The Wind in the Willows
Genre: Eventyr, klassiker
Målgruppe: Alle
Udgiver: Gyldendal







Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret



Vinden i piletræerne er den klassiske fortælling om vennerne Muldvarpen, Vandrotten, Tudse og Grævlingen. Historien om venskab og opdagelser, farer og loyalitet begyndte som en række godnathistorier, Kenneth Grahame fortalte sin lille søn, Alastair. Den blev udgivet første gang i 1908 og blev omgående en bestseller. Siden har bogen fortryllet generation efter generation over hele verden. Men selv de største klassikere fortjener et nyt udtryk og denne nyillustrerede udgave i David Roberts storslåede fortolkning inviterer nye læsere med på eventyr.


Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set filmatiseringen af ’Vinden i piletræerne’ som barn. Jeg har bare aldrig nogensinde fået læst bogen før nu, hvor Gyldendal har udgivet fortællingen i denne utrolig smukke udgave, med brilliante illustrationer.

Nogle gange kan det godt føles lidt farligt at anmelde en klassiker, mest af alt fordi den jo er en klassiker af en årsag, så det er jo klart at man har med en højt elsket bog at gøre. En bog som kan noget ud over det sædvanlige. Men i det her tilfælde så kommer jeg ikke til at træde nogen over tæerne for ’Vinden i piletræerne’ er forunderlig og fantastisk. Det er slet ikke til at forstå at historien oprindeligt er fra 1908. Den er på alle måder tidsløs.

Sproget er magisk og historien er for alle. Det er en hjertevarm historie om eventyr og venskaber. Om nye og evige bekendskaber. Det er den bedste slags godnathistorie der findes.



 




SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg elsker virkelig også den fortælling. Det ser virkelig ud til, at være skønne illustrationer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de var super skønne, jeg synes de tilføjede lidt kant til historien samtidig med at de stadig var tro mod den.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig