fredag den 7. oktober 2016

Sandsnogens bid


 



Sandsnogens bid

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Serie: Krøniken om Morika
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Forlaget Facet

Tak til Forlaget Facet for anmeldereksemplaret


I den ene ende af landet kæmper den unge kriger Aaton for at finde sin plads i hilaernes hierarki. I den anden ende forsøger den sekstenårige morikaner Itua at komme overens med de forventninger, hendes familie stiller til hende. På trods af Aatons og Ituas forskellige kulturer, historie, liv og drømme, flettes deres skæbne sammen i dét, der både skal blive Morikas største myte og dybeste tragedie.


Som nogen af jer måske ved, så var jeg ovenud begejstret for Sidsel Sander Mittes anden serie om Morika. 'Krøniken om Morika' er en slags prequel som foregår sekshundrede år før 'Morika serien', og jeg har været super spændt, for jeg elsker virkelig den skønne magiske verden forfatteren har skabt.

Når man er så begejstret for en serie, så var mine forventninger også skyhøje, og så kan man jo næsten kun blive skuffet. Det blev jeg heldigvis ikke. Dog kan jeg stadig langt bedre lide den første serie. Årsagen findes delvist i at jeg synes den her bog var en smule forhastet i forhold til hvad jeg personligt kan lide. Jeg følte ikke rigtig jeg nåede at få et indblik eller fik mulighed for at synes om de forskellige personer før handlingen tog til. Så jeg var ikke så investeret i dem som jeg gerne ville have været. Jeg kan dog ret godt lide at Itua er en sej kvindelige hovedperson, der gør oprør mod den faktisk ret sexistiske verden hun lever i.

Universet var som forudsagt fuldstændig fantastisk med hilaer og morikanere, som står lige så tydeligt for mig som elvere og dværge. Den magiske verden føles på alle måder helstøbt og jeg kan næsten ikke få nok af den. Jeg ønsker mig rigtig mange bøger om Morika fra forfatterens hånd. Sidsel Sander Mittet er uden tvivl en af Danmarks bedste fantasyforfattere og jeg glæder mig til at se hvad hun finder på i den næste bog i serien 'Krøniken om Morika'.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig