Bag om bogforsider del 1

Jeg har længe gået med denne artikel i baghovedet, for det er jo noget jeg ved en hel masse om og som mange forfatterspirer helt sikkert er interesseret i at vide noget om. Men da jeg først kom i gang, greb det her emne altså virkelig om sig. Så jeg har måttet dele det op i flere indlæg, for ikke at tage pusten fra jer og mig selv. Jeg kommer i de næste tre indlæg ind på både forsider set med forlagenes synspunkt, forfatterens synspunkt, samarbejdet, kønsneutrale omslag, de omdiskuterede ansiger på forsider mv.

Indlæggene kan være relevante både for dig der er interesseret i bogforsider i al almindelighed, forfatterspirer som indlægget her oprindeligt var tænkt, så derfor kommer indlæggene her også til at ligge hver anden søndag. Jeg tror nemlig at man helt sikkert gør sig en masse tanker om forsiden når man skriver sin bog, og kan ofte gå hen og blive lidt overrasket når man så møder forlagene. For de har i høj grad en masse, at skulle have sagt når det kommer til forsiderne.



Som grafisk designer for flere forskellige forlag gennem tiden (har været freelance for Ulven og Uglen, Egolibris og Hexameter og senere fastansat hos Turbine forlaget) så kan jeg sige at der virkelig er stor forskel på hvordan man griber det an på de forskellige forlag. Men der bør og er helt sikkert en række forskellige fællestræk. 

Det man først og fremmest skal huske på er at forsiden er bogens stærkeste salgsredskab og derfor er det i sidste ende mest forlaget der har veto-ret på forsiden og ikke forfatteren. (lige præcis her er der stor forskel på hvor meget forlagene udøver veto-retten, og det er klart at jo mere egenbetaling en forfatter har i bogen jo mere får de lov til at bestemme forsiden, hvilket ikke nødvendigvis altid er en fordel da det altid er en god ide at lytte til fagfolk) Som regel er det både forfatteren og forlaget der har ejerskabet over en bog, men forlaget har altid salgsbrillerne på, hvor forfatteren som hoved fokus bør være tro mod sin tekst. 

Det kan give et fantastisk samarbejde, men det kan helt sikkert også give gnidninger. For forfattere har en tildens til at ville have alle detaljer med på en bogforside, hvor det vigtigste er at budskabet står så tydeligt frem som muligt og derfor ikke drukner i alt for mange detaljer. Og forlagene kan have en tildens til at være ret ligeglade med om hovedpersonen f.eks. har den rigtige hårfarve. Det er så en sandhed med mortifikationer, for selvfølgelig er de interesseret i at forsiden er tro mod teksten, men de vil hellere have at forsiden spiller salgsmæssigt. Så det er helt sikkert en balancegang. 

For læserne ligger helt sikkert mærke til hvis hovedpersonen på forsiden er lyshåret og i bogen er hun altså mørkhåret. Her er det vigtigt at forfatteren kommer på banen og er tro mod sin tekst. Men vil læseren ligge mærke til om tøjet har den rigtige farve? Og er det i virkeligheden så vigtig, for personen kan vel bare have det tøj på en anden dag. Så hvor tro skal forfatteren være mod teksten? Det er jo så spørgsmålet. For der er helt sikkert grænser for hvad der kan lade sig gøre. Måske har forlaget ikke lige budgettet til at rende ud og finde den perfekte model, de perfekte omgivelser eller fotografen til at tage det perfekte billede (nu tager jeg lige udgangspunkt i en fotoforside og med personer på forsiden). Det er der faktisk nok ikke nogen forlag i Danmark der budgetterer med for det koster rigtig meget og tager langt tid, så med mindre forlagene er sikker på at du er Helle Helle eller Jussi Adler Olsen eller den nye bestsellerne forfatter, så må du som udgangspunkt regne med mindre.

Så måske bliver forlaget nødt til at bruge stock billeder og der er der virkelig grænser for hvad der findes af billedmateriale. Og selvfølgelig kan grafikeren lave nogle ting om, som f.eks. hårfarve på personer osv. De kan sætte billeder sammen på kryds og tværs. MEN de kan aldrig lave det som forfatteren har i sit hoved. Det er umuligt. For det en forfatter forstiller sig billedligt kan faktisk sjældent omformes visuel. Ej heller når det hele skal puttes ned i et format der hedder 140 x 200. Ikke hvis forsiden også skal sælge. Men det interessante er jo så at finde ud af hvor tæt det kan komme på at være tro mod teksten og samtidig være en forside der skal ramme målgruppen så klokkeklart som muligt.

Forlaget skal tænke i penge. Og det skal de for at udgive bøger og det er sindssygt dyrt så hvis ikke en bog 'rammer rigtig' så er der færre penge til nye udgivelser. Det er de helt kedelige fakta. Men samtidig skal indhold og forside også spille sammen, så man ikke ender med at skuffe sine læsere.

Hvis du er interesseret i at vide mere om selve processen så kan jeg virkelig kun anbefale den her video som viser grafikerens arbejde med input fra forlag og sikkert også forfatteren. Det går fra et lidt mere litterært-look til at ende meget mere kommercielt.