Cinder

Cinder

Forfatter: Marissa Meyer
Serie: Lunar Krøniken #1
Originalsprog: Engelsk, Cinder
Målgruppe: YA og opefter
Genre: Sci-fi og eventyrgenfortælling
Udgiver: Høst og søn


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret


Cinder er en storslået fantasy genfortælling af Askepot, sat i en original verden fyldt med androids, fremmede planeter og en helt speciel prins. Det er en fortælling om at være anderledes, at finde sig selv og gøre hvad der skal til, for at kunne leve lykkeligt til sine dages ende.

Selv i fremtiden, begynder historien med Der var engang ...

Lunar Krøniken har været virkelig hypet i langt tid og jeg har længe villet læse den, men jeg har haft svært ved at gøre det. Måske fordi jeg tidligere er blevet alvorligt skuffet over bøger med cyborgs som hovedperson. Men nu udkom den på dansk og så måtte jeg jo slå til.

Heldigvis var det på alle måder et ret så positivt bekendtskab. Marissa Meyer får mig til at se Cinders verden skarp og tydelig og jeg havde derfor ingen problemer med at leve mig ind i handlingen. Historien er både en genfortælling af eventyret om askepot og så er det en sci-fi/fantasy roman. Og det vil sige at der både er magiske egenskaber men også en fremtidsverden hvor androids og cyborgs lever side om side med mennesker.

Det var virkelig en fornøjelse at læse bogen og den læste derfor nærmest sig selv. Jeg elsker når bøger gør det. For så ved man at man er i rigtig godt selskab.

Jeg glæder mig enormt meget til at læse den næste, da der er virkelig mange ubesvarede spørgsmål. At læse bogen har lidt været som at se en film - man skraber kun lige overfladen, men historien må rumme en masse dybde som vi forhåbentlig kommer til at få mere af i de næste bøger. Personligt tror jeg det er en fordel for mig at bogen her ikke bliver alt for detaljeret omkring Cinder som robot, jeg tror i hvert fald det var med til at få mig til at føle hende mere som et menneske. Og det var vigtigt for mig, fordi jeg tidligere har læst en bog om en person der var en robot - og det var så svært, fordi personen ikke føltes som et menneske, og jeg kunne bare mærke at jeg stod fuldstændig af. Jeg var konfliktet mellem at skulle se robotten som et menneske, men det kunne jeg bare ikke og så fungerede det bare ikke for mig. Men det gør det i Cinder. Det fungerer nemlig rigtig god i Cinder. Hun er nem at relatere til og man føler med hende hele vejen - måske fordi man kender askepot eventyret så godt.