torsdag den 8. december 2016

Test din kat (og hund) - den avancerede IQ-test for katte






Test din kat
Forfatter: Simon Holland

Test din hund
Forfatter: Rachel Federman

Genre: Fagbog - humørbog
Målgruppe: Alle hunde og katte ejere
Udgiver: HarperCollinsNordic


Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplarene


Test din hund og test din kat er små humoristiske bøger til enhver katte eller hunde ejer. Er din hund et geni eller kontrollere katten alt hvad du gør? Find ud af det ved at teste menneskets bedste ven.



Min kat er altså klog - jeg tror totalt den har lureret at jeg testede den, for jeg vil vove den påstand at den altså havde taget sig lidt sammen. :0) Den scorede i hvert fald ganske pænt. Undtagen i testen Parapsykologisk test - hvilket jeg egentlig er ret glad for, for så skal jeg ikke gå rundt og være bange for spøgelser.

De her bøger er super sjove. Og faktisk også meget oplysende og informative. Man sidder i hvert fald med et smil på læben og nikker genkendende til mange at de træk man oplever hos sin egen kat.

Men mest af alt er de her bøger bare super sjove. Testen er nem at gå til og jeg kunne derfor ikke lade være med som sagt at teste min egen kat, men bogen er bestemt også sjov at sidde og bladre i. Og jeg tror især børn, vil elske at teste deres kæledyr.

Bøgerne er perfekt som værtindegaver, adventspakke eller mandelgave til dem der har en kat eller hund.








SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig