Bag om bogforsider del 2

Missede du første del? Læs første del her


Sidst var jeg inde på hvor vigtig en forside er ren salgsmæssigt. Der skal skabes en meget enkel forside, der ikke drukner i alt for mange detaljer og som rammer målgruppen så klokkeklart som muligt. Detaljerne må meget gerne være der, når man kigger tættere på forsiden, men man har kun de her ganske få sekunder til at fange købernes interesse. Og når den så er fanget så er det fedt at man som køber opdager de der ekstra detaljer. Sådan synes jeg personligt selv vellykkede forsider er.

Jeg var også inde på at der kunne opstå lidt uoverensstemmelser. Forlag, grafiker og forfatter imellem. Forlagene er interesseret i salg. Grafikeren i hvad der er smukkest/ mest æstetisk og forfatteren i hvad der er mest tro mod deres vision og teksten. Sammen skal de tre parter skabe den perfekte forside. Og ja det perfekte opstår som regel ud fra forskelligheder, så det er som udgangspunkt en god ting. Men det kræver at man både som grafiker, forfatter og forlag kan indgå nogle kompromis og lytte til hinanden.

Ex: For skal forsiden være et tro billede af forfatterens vision af hovedpersonen? For hvad med læserne? De forstiller sig helt sikkert en hel anden person når de læser. Ved hovedpersonen er det vel faktisk en god ide hvis læseren har frihed til at ligge noget af sig selv over i personen, da det giver en dybere læseoplevelse for dem?

Og så når vi lidt over i emnet: personer på forsiden. Nogle læsere hader det. Lige præcis af den grund at de gerne selv vil forstille sig personen i bogen. Og ja til en vis grænse skal de vel forstille sig det som forfatteren har tænkt. Men jeg tror ikke der er en forfatter der ikke er interesseret i at give læseren den læsefrihed til at danne sig deres egne billeder. Men hvorfor går forlagene så ind og sætter en person på forsiden? Kan man ikke bare undgå den problematik ved at lave alle bøger i stil med f.eks. Barnes and Nobles Leatherbound Classics?

Det korte svar er, at det er det der sælger. Yes. Tror det eller lade være. Men i magasinbranchen (som jeg også har arbejdet i) er det et faktum og derfor ses der stortset kun personer på forsiden på magasiner. Det er øjenkontakten med personen på forsiden der sælger. Det er mennesker der sælger. Det gør det også på bogforsider. Det er der i hvert fald en amerikanske undersølgelser der påstår og som mange udenlandske forlag lænser sig op af. Så derfor tror jeg personligt ikke, at forlagene holder op med at sætte ansigter på forsiderne. Ikke lige forløbig i hvert fald. For jo man kan jo lave forsider der sælger lige så godt som dem uden ansigter på. Jeg tror personligt også at markedet er ved at ændre sig en smule væk fra det, hvad det angår.

Bøger i stil med f.eks. Barnes and Nobles Leatherbound Classics bøger er vildt smukke. Men de signalere bare en ting: Klassikere. Eller høje litterærer værker. Så vil en chicklit sælge lige så godt hvis den lignede en af de smukke Leatherbounds? Personligt tror jeg det ikke. For igen, så har man kun køberens opmærksomhed i 7 sekunder. I de syv sekunder skal køberen/den potentielle læser nå at afkode hvad det her er for en bog og om det er en bog for dem. Og ligenu er afkodningen lyserød 'desværre' (det er der jo delte meninger om det er) det der hurtigst inddrager nogle læsere. Det er den farve der har solgt flest chicklits, så derfor fortsætter forlagene med den lidt endnu. Indimellem prøver man noget nyt, men indtil videre vender man altså tilbage til de her lyserøde eller pastelfarver når man prøver at ramme det publikum. Ja, der er nogen der føler sig udenfor. Ja, der er nogen der er stødt over at det overhovedet hedder chicklit og er lyserød (mig selv lidt inklusiv faktisk), men som så meget andet bliver det bare altid styret af salg. Salg, salg og salg. Hvilket man skal huske sig selv på er en god ting, mere salg, flere nye spændende bøger (ja også selvom de er lyserøde. ;0)) Personligt genere det mig ikke så meget med farven, det kan jeg godt leve med. Faktisk genere genre navnet mig mere. Og så burde jeg jo faktisk lade være med at bruge det. Jeg har bare endnu ikke fundet det perfekte ord for det. Har du et jeg kan bruge, så sig endelig til. ;0)

Men det her leder lidt videre til diskussionen med kønsneutrale omslag, men mere om det på søndag om 14 dage. For nu er indlægget igen for langt. :0)