søndag den 15. januar 2017

Bag om bogforsider del 3



Missede du første del og/eller anden del?


I dag handler det lidt om kønsneutrale omslag. Indlægget er fyldt med strøtanker, så bær over med mig, jeg har svært ved at strukturere det anderledes. Jeg har prøvet. Men som med bestsellere så er det med forsider altid gisninger. (Er lige blevet forelsket i ordet gisninger ;0)) Om 14 dage kommer sidste del hvor jeg beskriver mere konkret hvad der sker på et forlag omkring forsiden.

Tidligere beskrev jeg lidt om hvorfor forsider er vigtige. Men selvfølgelig findes der bøger der bliver solgt via omtale og ikke gennem forsiden (Fifty Shades f.eks.), men det er laaaangt de fleste bøger der bliver solgt på deres glatte ansigt og det er i virkeligheden den eneste kontrol man har over det som forlag. Det glatte ansigt skal kunne tre ting: være tro mod teksten, ramme målgruppen og være æstetisk/smuk og nem at tolke.

Forsiden er faktisk bogens vigtigste salgsredskab og personligt synes jeg sagtens man kan lave kønsneutrale forsider (og egentlig også bestræbe sig på det) – så længe at man ikke går på kompromis med læserens troværdighed. Og hvad mener jeg så med det? Altså i de første indlæg skrev jeg at indhold og forside skal hænge sammen så vidt muligt, for hvis de ikke gør det kan man nemt risikere at skuffe læseren. Man skal bibeholde troværdigheden med læseren. Og som markedet ser ud i dag så er der bare nogle genre f.eks. chick-lit (hader det udtryk) der bruger en bestemt stil. Hvis man f.eks. lavede en ny Shopaholic bogforside der ville tiltale mænd så tror jeg godt nok de fleste mænd bliver skuffet når de går i gang med at læse bogen. Altså sådan alvorlig skuffet og føler sig snydt. Og det ønsker man jo heller ikke. For vil vedkommende så ikke tøve lidt mere ved at samle en bog op i fremtiden? I hvert fald fra det forlag måske? Og samtidig ville der nok ikke være nær så mange kvinder der samler bogen op som der er i dag.

Selvfølgelig er ideen om kønsneutrale forsider spændende, for kunne det ikke lade sig gøre? I hvert fald på sigt? Problemet ligenu som jeg ser det er bare at vi så vil fjerne et meget vigtigt målgruppe parameter. Forsiden har kun få sekunder til at fange en læsers opmærksomhed – i værste fald – og her skal vi kunne spille på alle parametere. Vi ved der er nogle ting der virker. F.eks. lyserød signalere fluffy bøger, sukkersøde bøger, og ja disse bøger skal også ramme dem der kan lide den type bøger.

Det er pissesvært at forsøge at ramme en målgruppe klokkeklart. Det er fuldstændig forskelligt hvad der fanger forskellige personer og ja man kan godt sætte mænd og kvinder lidt i bås her. Hvilket selvfølgelig er ærgerligt fra et ligestillingssynspunkt, (og så alligevel ikke, for man kan godt være fra Venus og Mars og samtidig være lige – men det er vidst en hel anden diskussion) men når man taler med salgsøjne, så bliver det hele lidt sat i kasser og er firkantet, for forlag har simpelthen behov for at skabe nogle måleredskaber for at finde ud af hvad der virker.

Men der findes kønsneutrale omslag der fungerer godt, f.eks. Spektrum serien af Nanna Foss. Eller hvad med Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten. Så hvor går grænsen? Hvor er balancen? Er kønsneutrale forsider kun en ting som kan lade sig gøre ved nogle bestemte type bøger? Ville Spektrum serien eller Ravnenes Hvisken have solgt bedre hvis de med forsiden havde været mere henvendt til piger? Måske. Måske ikke. Men er det ikke også interessant hvis forlag kunne få flere drenge til at læse ved at lave forsider der henvender sig mere til drenge?





Ja, drenge kan sagtens læse en bog som f.eks. ’The Selection’, men risikerer man ikke at salget bliver mindre ved at fjerne pigen i kjolen på forsiden? For forsiden skal tiltale målgruppen på ganske få sekunder. Man kan ikke regne med at målgruppen tager bogen op og læser bagsideteksten, før bogens forside har fanget deres interesse. Generelt har det længe været en større problematik at drenge (eller deres forældres påvirkning) ikke har villet læse bøger med piger som hovedperson, hvorimod piger ikke har noget imod det omvendt. Det skulle blandt andet være derfor at Harry Potter er en dreng og ikke en pige. Jeg synes heldigvis -  takket være forfatterene i dag - at det er blevet bedre, fordi forfatterne går ind og skriver bøger med både et pige og et drenge synspunkt. Noget blandt andet Ilttyv serien og Morika serien gør godt - også på omslaget.



Ja, der er virkelig mange overvejelser, at gøre på det område. For ja, det er da ærgerligt at man måske fratager nogen at læse en bog ved at lave forsiden for kønssporet. Forlagene er bare mere opmærksomme på hvad det er der rent faktisk sælger bedst. Det som et forlag og forhåbentlig forfatteren ønsker mest, er at den bog sælger og at den sælger godt. Og det gør den først og fremmest, tror jeg, hvis den rammer målgruppe klokkeklart. Man er interesseret i glade læsere, positive læseoplevelser og det er ikke alle drenge der f.eks. vil læse ’The Selection’ og samtidig synes om den. Man kan ikke gøre alle glade, men man kan forsøge at ramme dem der vil være mest glad for bogen og håbe at bogen bliver spredt som ringe i vandet inden for den målgruppe. Men tiden vil helt sikkert skabe forandringer på området, men mere om det næste gang, for nu har jeg vidst igen ævlet for længe.

SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig