Det her er et emne jeg ville ønske at jeg var ekspert i. Jeg ville ønske at man kunne læse en how to guide og så blive mester til det. Men det gør der ikke. Tro mig, jeg har ledt efter det. Men jeg har gjort mig nogle opdagelser som jeg gerne vil dele med jer. Men lige lidt baggrundsinfo skal der til først, så del 1 indeholder info omkring hvad hints er og hvorfor der er nogen der bruger det, og hvorfor det i det hele taget er nødvendigt.
Så hvad er et hint? Et hint er spor som forfattere lægger ud, for så at hive sporet frem igen senere og sige tada ... det var altså derfor det og det skete. Osv. Hints er nødvendige for forfattere at lægge ud af flere årsager - 1. for at fange og underholde læseren. 2. for at gøre fremtidige handlinger mere sandsynlige. F.eks. er det ikke sandsynlig at en person tilfældigvis lige have en pistol i lommen, med mindre at vi havde fået at vide at han var politimand - eller på vej til at begå selvmord - eller var på vej til at leverer den til en kunde, eller hvad nu det måtte være.
Hints er nødvendige - og det gælder især når man skriver mysterier. Mysterier siger sig selv er umulige uden hints, da mysterier lægger op til at noget skal afsløres. Mysterier kan være hovedtemaet i en bog eller en del af en bog. Ofte vil læseren måle bogens succes-rate på hvor dygtig forfatteren har været til at narre dem. Lad mig forklare: En læser vil gerne have muligheden for at kunne regne det store reveal/overraskelse som vil lægge til sidst i romanen ud, men det er forfatterens opgave at sørge for at de ikke gør. Altså skal sporene være der. Læseren skal have en ahh.. følelse - som i at, dohh.. hvorfor havde jeg ikke regnet det ud. Og hvor svært er det ikke lige for en forfatter at forhindre læseren i at regne de her ting ud? Pænt svært tænker jeg. Hvis så læserne har regnet det hele ud - ja, så synes de nok ikke læseoplevelsen har været en succes, da de jo i såfald har regnet den store overraskelse ud.
Men det er en balancegang, for selvfølgelig kan læseoplevelsen godt være en succes selvom læseren har regnet den store overraskelse ud, men den skal være svær at regne ud, så læseren får en succesoplevelse den vej rundt i stedet. Hvis den i stedet er for nem, så føler læseren sig snydt. Man skal heller ikke lægge for mange hints ud for hvis alting gøres mistænkelig, så dør hensigten helt med at lægge hints ud.
Langt de fleste romaner har hints plantet rundt omkring, men det er langt fra alle der bruger det aktivt for at afslutte historien med en overraskelse som læserne kunne have set komme - hvis ikke forfatteren havde været snedig. Krimi og mysterier bruger det aktivt og det er også ofte brugt i thrillers, fantasy og sci-fi. Så det er ikke nødvendigt at have en stor overraskelse til sidst, men det siger sig selv at hints/spor er med til at øge spændingen og giver chance for at overraske sine læsere til sidst i romanen. Spørgsmålet er om man lykkes med det eller ej? Her er det især en god ide at have betalæsere, da man kan teste på dem om sporene er for åbenlyse eller ej.
Men mere om hvordan man lægger spor på søndag om 14 dage.
Åh ja, de er fantastisk når det lykkes! Det er blandt andet en af de anker jeg har ved nogle af de Agatha Christie-bøger jeg har læst, som jeg ellers nyder, idet nogle af hendes plots er umulige at gætte. Jeg vil meget nødig gætte dem, men samtidig vil jeg sidde med den der 'nå-ja'-følelse, når alt afsløres :)
SvarSletÅh ja enig, det kan jeg godt forstå. Hvad er meningen ellers med at ligge hints ud hvis ikke man har muligheden for at få den der nå-ja følelse til sidst. Det virker lidt nytteløst så.
Slet