Dødens mærke

Dødens mærke

Forfatter: Veronica Roth
Serie: Dødens mærke #1
Originalsprog: Engelsk, Carve the mark
Genre: Sci-fi/fantasy
Målgruppe: YA
Udgiver: Alvilda


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret


Cyra har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Akos bliver kidnappet som barn, men udvikler et slægtskab med sine dødsfjender. De kolliderer på en planet, hvor overlevelse betyder alt, og ære intet.


'Dødens mærke' var ikke en bog for mig. Det troede jeg egentlig at den ville være. Både fordi at bogen lød spændende med magiske egenskaber og en sci-fi verden, men også pga. forfatteren. For selvom Veronica Roth totalt ødelagde Divergent serien for mig med 'Allegiant', så kan man ikke tage det fra hende at 'Divergent' bogen virkelig kunne noget. Den havde virkelig noget over sig.

'Dødens mærke' var årets helt store udgivelse i USA, men den er faktisk på det nærmeste floppet. Årsagen er at den er blevet anklaget for at være racistisk. Og jeg kan sagtens se hvad man mener, men jeg tror på ingen måde at det har været Veronica Roths hensigt, ej heller hendes underbevidste handling. Jeg tror faktisk det var det omvendte. For hun har masser af forskellige racer med i bogen, men fordi hovedparten der er mørke er onde, så er det ikke det læserne har opfattet.

Personligt synes jeg helt sikkert, at man med 'Dødens mærke' kan mærke, at Veronica Roth har rykket sig som forfatter, men den er ikke så stærk som 'Divergent'. Jeg fandt bogen utrolig langsom, rodet og ja generelt følte jeg et kæmpe potentiale, der bare ikke blev udnyttet og det er super ærgerligt.

Jeg elskede præmissen og jeg var ret glad for Cyra, men Akos ... not so much. Noget af det jeg virkelig følte at Veronica Roth var dårlig til, var at gøre personerne deres egne og ikke en kopi af hinanden og selvom jeg synes det er blevet bedre, så er det faktisk kun Cyra og Akos der er det. Resten interessere jeg mig slet ikke for, og jeg synes jeg kan fornemme at vi måske i to'eren kan gå hen at få samme problem med hovedpersonerne. Derfor bliver jeg lidt tabt på gulvet af den her bog, der ellers har et enormt fedt potentiale. Og selvom jeg kedede mig ret meget igennem bogen, så var der også tidspunkter hvor jeg var virkelig godt underholdt.