Dit barns sprog, dit barns pleje, madglæde for børn og dit lille barns motorik
Forfattet i samarbejdet med Vores børn og forlaget Carlsen
Genre: Faglitteratur
Målgruppe: Nybagte mødre og fædre
Udgiver: Forlaget Carlsen
Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplarerne
’Dit barns sprog’ indeholder baby-tegnesprog og råd til at udvikle sprog generelt.
’Dit barns pleje’ er info omkring alt hvad man har behov for at vide for at pleje barnet det første år.
’Madglæde for børn’ er en bog med sund fornuft, altså med fokus på hvad der fungerer i hverdagen og hvordan barnet bliver tryg ved maden og mindre kræsen. Samt bogen indeholder også hverdags opskrifter.
’Dit lille barns motorik’ har primært fokus på barnets motorik de to første år. I bogen findes gode råd og øvelser til at hjælpe de små med den bedste start. Jeg kunne særligt godt lide: se hvordan dansen kan forvandle ulvetimen til en fest.
Alle nybagte mødre føler et stort behov for at give deres børn den bedste start på livet. Ja, og det gælder selvfølgelig også fædre. Det er bare nemmere for mig at snakke ud fra et nybagt mødre synspunkt, da jeg selv er en af slagsen. Og jeg har faktisk virkelig savnet de her bøger.
Det er generelt super godt med sådan nogle baby bøger som disse. Selvfølgelig er der information at hente rundt omkring, men sundhedsplejerske besøg er forhastede, jordemødrene er nærmest ingen steder at se efter fødslen. Der er magasiner ja, men de har skiftende indhold, da der skal være noget nyt hver udgivelse for faste læsere. På nettet er der masser at finde – især masser af forældet information. Man bliver hele tiden klogere på hvad der er godt for børn, og mange af de råd man finder på nettet kan være direkte forkerte i forhold til hvad man anbefaler i dag. Så jeg synes det er super fedt med de her bøger, især fordi de er blevet til i samarbejde med Magasinet ’Vores børn’ der hele tiden har fingeren på pulsen og kontakten med både eksperter og forældre. Så de ved både hvad eksperterne mener, men vigtigst af alt så ved de hvordan det er i hjemmet med de små.
Jeg synes der var rigtig mange gode råd at hente. Og de fleste af bøgerne går længere end til 1 års alderen, hvilket jeg synes er dejligt, for det er rart at have den der fornemmelse af hvor langt tid man skal gøre det ene eller andet, og det er rart at vide at man kan slå det op igen senere. Generelt kan bøgerne bruges som opslagsværker, for man er måske ikke så interesseret i f.eks. arp – før babyen altså har fået det.
Bøgerne er altså virkelig super gode og informative og der var helt sikkert nogle situationer hvor jeg godt kunne have brugt de her bøger tidligere i forløbet, men nu er de her. Til fremtidig brug.
Ingen kommentarer
Send en kommentar