Et rige af torne og roser

Et rige af torne og roser

Forfatter: Sarah J. Maas

Serie: A Court of Thorns and Roses #1

Originalsprog: Engelsk, A Court of Thorns and Roses

Genre: En god blanding af retelling, fantasy og paranormal romance

Målgruppe:

Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

Hun tog et liv. Nu betaler hun med sit hjerte. Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.

'Et rige af torne og roser' er et langt stykke en ad vejen en genfortælling af eventyret om 'skønheden og udyret', men denne historie rækker så meget længere ud end det. Den er mere kompleks og bredere i formen. Den omfatter desuden også myter omkring feer. Eller på er historien oversat til at det er elevere, men på engelsk er det fairies, og for mig er der en forskel. Det er altså ikke elevere som i Tolkiens univers, men mere Shakespears fairies fra 'a midsummer nights dream'. Og det her er helt klart min yndlings fairy historie til dato.

Men ud over at være genfortælling af to forskellige historier, så er den også fuldkommen sin egen, og den var generelt utrolig interessant at læse og meget anderledes end andre bøger i genren.

Jeg må indrømme at jeg var lidt splittet gennem læsningen, men grundlæggende så var det en fantastisk historie. Der hvor jeg var splittet var ved nogle situationer hvor jeg bare virkelig sidder og krummer tæer. Altså ting jeg bestemt ikke bryder mig om, og som ofte er dealbreakers for mig i romaner, men Sarah J Maas formår, at holde et fast greb i mig som læser, på trods af det. Og jeg accepterer tingene hvorimod hvis det havde været en hvilken som helst anden bog, så havde jeg nok kastet den fra mig. F.eks. for at nævne et en on-spoilery ting, så hele det der underdanige-noget Feyre har overfor Tamlins er bare nono for en feminist som mig. De andre ting kan jeg ikke rigtig nævne uden at spoile noget, så det undlader jeg. Og uanset hvad så er det ofte de her små ting som er meget personligt individuelle og derfor ikke helt bør reflektere på bedømmelsen af bogen.

Indrømmet jeg kan bedre lide Maas 'Throne of Glass'-serie indtil videre. Men jeg synes Maas har skabt en helt igennem fantastisk rig verden, som jeg glæder mig til at dykke mere i og udforske yderligere.