torsdag den 25. maj 2017

Faderens synder







Faderens synder

Forfatter: Jeffrey Archer
Serie: The Clifton Chronicles #2
Originalsprog: Engelsk, The Sins of the Father
Genre: Slægtshistorie
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret

Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper.



Jeg var fuldstændig vild med 'Hvor der er vilje' som er første bind i serien. 'Faderens synder' er helt sikkert en meget værdig efterfølger.

Jeffery Archer skriver en underholdende pageturner, uden at flowet lider under de mange synsvinkel skift. Jeg nød især at læse de to stærke kvindelige hovedroller. Det er nok mest af alt en slægsroman frem for en historisk roman. Da historien mest af alt er karakterdreven, men den følger de historiske begivenheder og beskrivelser af hvordan det var at leve på den tid. Forskellen mellem rig og fattig. Dem der forsøger at opnå retfærdighed, mod dem der forsøger sig snyde sig til en bedre tilværelse.

'Hvor der er vilje' tog mig som sagt med storm og 'Faderens synder' har ikke helt formået at gøre det samme, men tæt på. Jeg er fuldstændig underholdt og jeg elsker at læse om personerne og hvad de udsættes for. Jeg hepper på dem og føler med dem. Så for mig står de lys-levende.

Man kan godt blive bidt af en bog-serie, på samme måde som man kan af en tv-serie. Det er jeg i hvert fald blevet af den her serie. Jeg kan ikke vente med at læse videre i den her skønne krønike og jeg sider helt og ønsker at de ville filmatisere den.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig